Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Siemens Mobility søger en kommercielt stærk Key Account til Security til at drive salget af elektronisk sikkerhed, adgangskontrol og videoovervågning til store kunder i Vestdanmark. Rollen kræver forståelse for kundernes forretning og evne til at omsætte sikkerhedsbehov til integrerede løsninger.
Du bliver en del af et stærkt salgsteam og arbejder tæt sammen med kolleger fra Security, Fire og Comfort samt New Business-funktionen, med kontorsted i Vejle og stor kundekontakt i vestlige del af
Brænder du for sikkerhedsløsninger, risikostyring og intelligente bygninger? Kan du skabe stærke relationer til store kunder og omsætte komplekse sikkerhedsbehov til værdiskabende løsninger? Så vær med på rejsen mod at skabe sikkerhedsløsninger til intelligente bygninger sammen med os.
Til vores Smart Infrastructure Buildings-forretning søger vi en kommercielt stærk Key Account til Security, som kan drive salget af vores løsninger inden for elektronisk sikkerhed, adgangskontrol, videoovervågning og integrerede sikkerhedsløsninger.
I rollen får du ansvaret for nogle af vores største kunder i den vestlige del af landet, hvor du skal identificere, udvikle og realisere nye forretningsmuligheder. Du bliver en vigtig sparringspartner for kunderne og skal være i stand til at forstå deres forretning, afdække deres sikkerhedsbehov og omsætte disse til værdiskabende løsninger baseret på Siemens' omfattende Security-portefølje.
Du bliver en del af et stærkt salgsteam, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger fra både Security, Fire og Comfort samt vores New Business-ansvarlige i forhold tilsto at drive strategiske kunder og udvikle nye markedsmuligheder. Samtidig får du stor indflydelse på egen hverdag og mulighed for løbende at udvikle både dine kommercielle og tekniske kompetencer. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Vejle, hvor en stor del af arbejdet vil foregå hos kunder og samarbejdspartnere i den vestlige del af Danmark.
Erfaring fra områder som sikkerhed, facility management, bygningsdrift eller tekniske installationer vil være en fordel, men det vigtigste er, at du kan kombinere teknisk indsigt med stærke salgs- og relationskompetencer.
Hos Siemens tror vi på, at de bedste løsninger bliver skabt af mennesker med forskellige perspektiver og baggrunde. Derfor tilbyder vi et internationalt og innovativt arbejdsmiljø med store muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en organisation, hvor bæredygtighed, digitalisering og intelligente bygninger er centrale drivkræfter. Samtidig får du adgang til attraktive medarbejderfordele, gode pensionsforhold, sundhedsforsikring og fleksible arbejdsforhold, der understøtter en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Siemens Smart Infrastructure forbinder energisystemer, bygninger og industrier for at skabe mere effektive, intelligente og bæredygtige samfund. Indenfor bygninger hjælper vi vores kunder med at skabe sikre, effektive og intelligente miljøer gennem avancerede løsninger inden for sikkerhed, adgangskontrol, videoovervågning, bygningsautomatik og brandsikring. Vores løsninger bidrager til øget sikkerhed, bedre drift og mere bæredygtige bygninger.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af en virksomhed, der er med til at forme fremtidens sikre og intelligente bygninger?