A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Vordingborg Kommune søger to skiltemedarbejdere til at holde styr på Danmarks smukkeste vejnet. Du skifter skilte, sætter nye op og samarbejder med myndighedsteamet for klar skiltning.
Vi forventer erfaring fra vejområdet eller entreprenørbranchen, kendskab til afmærkningsbekendtgørelsen, fokus på trafiksikkerhed, kørekort til bil (lastbil er en fordel) og evne til at arbejde selvstændigt og i team.
Arbejdstid og ansøgningsfrist følger.
Vi er Danmarks smukkeste kommune og med godt 25.000 skilte har vi også en del, der skal holdes øje med.
Vi søger to kollegaer, der har hænderne skruet godt på og vil være med til at sikre, at borgere og gæster kommer trygt frem.
Du er med til at omsætte beslutninger til løsninger, der fungerer ude på vejene. For et skilt skal helst give mening, uden at man behøver stoppe op og tænke: “Hvad mener de mon med det?”
Et alsidigt og praktisk job, hvor du kan se resultatet af dit arbejde – og hvor din indsats gør en forskel for dem, der færdes på vores veje. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden og finder løsninger sammen. Vi sætter pris på faglig stolthed, godt samarbejde og en god portion sund fornuft.
Og så får du din hverdag i Danmarks smukkeste kommune, med højt til himlen og masser af veje at holde styr på. Vi lægger vægt på, at vores trafikale anvisninger er enkle at forstå og nemme at følge. For god skiltning er i sidste ende god kommunikation – bare på lidt større afstand.
Din normale arbejdstid er:
Mandag – torsdag: kl. 07.00–15.30
Fredag: kl. 07.00–12.00
Har du det praktiske blik og lyst til at gøre en forskel for Vordingborg Kommunes borgere og gæster, vil vi gerne høre fra dig.
Måske er det dig, der skal være med til at sætte retningen.
Ansøgningsfrist: 5. november 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler den 11. november 2026.
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!