Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Finanstilsynet søger en jurist til tilsyn med skadesforsikring. Du vil fortolke og vurdere nationale regler og EU-lovgivning, træffe afgørelser ved manglende overholdelse og udarbejde ny lovgivning samt tilpasse eksisterende regler og bekendtgørelser.
Du fungerer som juridisk sparringspartner for kolleger og deltager i tværgående samarbejde i forsikrings- og pensionssektoren. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø og deltager i virksomhedsbesøg for at sikre, at forretningsmodeller lever op
Vil du være med til at sikre en robust og ordentlig finansiel sektor i Danmark? Vi søger en jurist, der vil styrke samfundets tillid til skadesforsikringsselskaberne.
Du arbejder med fortolkning og vurdering af både nationale regler og EU-lovgivning. Du træffer afgørelser, når selskaber ikke overholder gældende lovgivning. Som jurist udarbejder du ny lovgivning, tilpasser eksisterende regler og skriver bekendtgørelser. Du fungerer som juridisk sparringspartner for dine kolleger og deltager aktivt i det juridiske samarbejde på tværs af kontorerne for forsikrings- og pensionstilsynet. Du tager med på virksomhedsbesøg, hvor du sammen med ledende medarbejdere fra selskaberne undersøger, om deres forretningsmodel lever op til lovens krav.
Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende og har interesse for det finansielle område. Du motiveres af at få indflydelse på en vigtig samfundsopgave og trives med juridiske udfordringer. Du går grundigt til værks, tager ansvar for dine opgaver og leverer resultater af høj kvalitet inden for de aftalte tidsrammer. Du prioriterer dine opgaver effektivt og samarbejder naturligt med andre. Har du erfaring fra det finansielle område og kan du formidle komplekse juridiske emner klart, er det en fordel – men ikke et krav.
Som vores nye kollega bliver du en del af kontoret for Reassurance og Skadesforsikring. Vi er 23 medarbejdere – økonomer, jurister, aktuarer og revisorer – der sparrer tæt med hinanden i et stærkt fagligt miljø. Vi sikrer, at skadesforsikringsselskabernes forretningsmodeller er holdbare og lever op til lovens krav. Vi opdager faresignaler tidligt og samarbejder med selskaberne om at finde de rigtige løsninger, så vi beskytter kunderne bedst muligt.
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af din erfaring og kompetencer bliver du ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Det er en forudsætning for at arbejde i Finanstilsynet, at du kan fremvise en ren straffeattest.
Som medarbejder i Finanstilsynet tilbyder vi dig også et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning og en række medarbejderforeninger med fokus på bl.a. vin, fodbold, skak, løb og badminton.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 41 og 2. samtaler i starten af uge 44. I forbindelse med 2. samtale vil der blive anvendt test.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken 'Karriere'. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.
Finanstilsynet er en styrelse under Skatte- og Vækstministeriet. Vi arbejder for, at borgere og virksomheder har tillid til den finansielle sektor og de finansielle markeder. Det gør vi blandt andet ved at føre tilsyn med, at banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter overholder eksempelvis forbrugerbeskyttende regler. Vi udarbejder også lovgivningen. Og vi samarbejder internationalt for at være på forkant med udviklingen og sikre de danske virksomheders finansielle produkter. Finanstilsynet er et stærkt lærings- og videnshus med ca. 420 medarbejdere. Vi bor i nye lækre lokaler i Strandgade på Christianshavn.
I Finanstilsynet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.