Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Christensen/Kromann søger en erfaren geotekniker til at arbejde med feltarbejde, projektering og dokumentation. Du tilknyttes en af vores lokationer i Bjerringbro eller Roskilde og får ansvar i spændende projekter landet rundt.
Du har minimum 3 års erfaring, ingeniøruddannelse i geoteknik og trives med en kombination af praktisk feltarbejde og teoretiske beregninger. Stillingen tilbyder faglig sparring og en uformel kultur.
På vegne af Christensen/Kromann søger vi en erfaren og engageret geotekniker. Vi har afdelinger i både Bjerringbro og Roskilde, så du bliver tilknyttet den lokation, der passer dig bedst. Hos Christensen/Kromann bliver du en del af et fagligt fællesskab med stor spændvidde og højt tempo, hvor du både kommer ud i felten og ind i dybden med beregninger og dokumentation.
Christensen/Kromann har siden 2010 leveret geoteknisk rådgivning til projekter i hele landet og har især bidraget til mange projekter inden for grøn energi og infrastruktur. De er specialister i det praktiske geotekniske arbejde og laver alt fra forundersøgelser og beregninger til tilsynsarbejde.
Du får base i enten Bjerringbro eller Roskilde, hvor du arbejder sammen med flere erfarne kolleger og ledelsen. Her er kort vej til sparring, faglig dybde og kantinekaffe og en god blanding af rutiner og forskellighed i opgaveløsningen. Afdelingen har travlt, og du træder ind i en rolle, hvor du hurtigt vil få ansvar og blive inddraget i spændende projekter over hele landet.
Stillingen kombinerer feltarbejde med faglig fordybelse. Samtidig får du et særligt fokus på projektering og beregninger, som forventes at fylde ca. 30–35 % af din arbejdstid. Det kan f.eks. være udarbejdelse af geotekniske projekteringsrapporter, pælefundering, spunsberegninger og dokumentation til konstruktionsgrundlag.
Stillingen rummer stor frihed og også forventningen om, at du tager ansvar, løser opgaver selvstændigt og byder ind, hvor der er brug for det.
Du har minimum 3+ års erfaring, men gerne mere, og du trives med en varieret hverdag, hvor du både arbejder med støv på skoene og dokumentation på skærmen.