Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Albertslund Kommune søger en kompetent jobkonsulent til kontanthjælpsområdet i Jobcenter Albertslund. Rollen fokuserer på opfølgning på aktivitetsparate kontanthjælps‑modtagere og myndighedsopgaver for borgere i fleksjob.
Du har relevant uddannelse og erfaring med sagsbehandling af borgere langt fra arbejdsmarkedet, arbejder struktureret og har stærke dokumentationsevner samt gode samarbejdsevner.
Brænder du for at hjælpe de langvarige ledige tættere på arbejdsmarkedet? Så er du måske vores nye jobkonsulent.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en jobkonsulent til kontanthjælpsområdet i Jobcenter Albertslund.
Vi søger en kompetent, engageret og motiverende jobkonsulent til Team Job & Helbred. Fokus i jobbet er primært opfølgning på aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt varetagelse af myndighedsopgaver for vores borgere i fleksjob.
Som vores nye kollega, har du evner og lyst til at arbejde med de borgere, som har et langt ledighedsforløb og har brug for en aktiv og individuel indsats. Du skal arbejde med indsatser, hvor du vil have en opgave med både myndighed og motiverende samtaler med fokus på ressourcer og muligheder på arbejdsmarkedet, så endnu flere kan blive en del af et arbejdsfællesskab.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet - både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.