Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
PensionDanmark søger en it-systemadministrator til at sikre stabil drift på tværs af on-prem og Azure, samtidig med at du bidrager til FinOps og optimering af cloud-forbruget.
Du vil arbejde i et tværfagligt team og udvikle infrastruktur, dashboards og kostbevidsthed i organisationen, hvor fokus er transparens og høj tilgængelighed.
Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed, hvor stabil drift, teknologisk udvikling og datadrevet beslutningstagning går hånd i hånd? Har du både solide tekniske kompetencer og en interesse for cloud-økonomi og optimering? Så er du måske vores nye kollega.
Som vores nye it-systemadministrator får du en rolle i krydsfeltet mellem drift, infrastruktur og cloud-økonomi. Rollen kombinerer de klassiske systemadministratoropgaver med optimering og udvikling. Du får ansvar for at sikre stabil drift, høj tilgængelighed og løbende udvikling af vores it-infrastruktur på tværs af on-premise miljøer og Azure.
Samtidig er du med til at løfte vores FinOps-arbejde, hvor vi arbejder struktureret og datadrevet med at optimere vores cloud-forbrug, skabe omkostningsbevidsthed og sikre transparens i vores cloud-økonomi på tværs af organisationen. Du vil derfor være med til at omsætte teknisk indsigt til konkrete anbefalinger og initiativer, der skaber både driftsmæssig og økonomisk værdi.
Dine opgaver vil være delt mellem klassisk it-drift og FinOps-arbejde, og vil blandt andet indebære, at:
Kort sagt er dette en rolle til dig, der vil kombinere klassisk it-drift med moderne FinOps. Du trives i krydsfeltet mellem drift, analyse og samarbejde, og motiveres af både at sikre stabil drift, optimere cloud-forbruget og skabe værdi gennem datadrevne beslutninger.
... du har en relevant it-uddannelse og erfaring med drift af it-infrastruktur. Derudover ser vi ger, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ITIL-processer og værktøjer som Topdesk.
Du bliver en del af it-driftsteamet og indgår i et mindre, specialiseret team under den assisterende teamleder for it-drift. Her får du ni dygtige og engagerede kollegaer, der sammen brænder for at sikre en stabil og effektiv it-drift. Du bliver en del af et team med en uformel omgangstone og et godt sammenhold, hvor der er let til grin og højt til loftet. Samtidig er fagligheden i fokus, og man hjælper og sparrer med hinanden for at skabe de bedste resultater.
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne og den grønne omstilling.
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 450 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål - og deres egne.