An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Roskilde Kommune søger to it-supportere til skoleområdet med tiltrædelse hurtigst muligt. Du arbejder i Digitaliseringsafdelingen og yder it-support på skolerne, med fokus på gnidningsfri brug af it-udstyret gennem pc'er og iPads, Microsoft 365, Intune og Teams.
Du samarbejder tæt med lærere og administration, fungerer som sparringspartner for skolens ledelse og håndterer netværk, printere og projektorer. Kørekort og bil er nødvendigt.
IT-supportere søges til skoleområdet
IT-supportere søges til skoleområdet
Vi søger to IT-supportere til Roskilde Kommunes skole-it med tiltrædelse hurtigst muligt.
Du bliver ansat i Roskilde Kommunes Digitaliseringsafdeling, men vil arbejde på skolerne. Derfor er kørekort og bil nødvendigt. Du bliver kollega med IT-supporterne på kommunens øvrige skoler og refererer til teamlederen for skole-it på rådhuset. Derudover vil du have et tæt samarbejde med resten af Digitaliseringsafdelingen.
Vi afholder ugentlige møder, og den daglige kommunikation foregår via Teams. I de første uger vil du få fysisk sidemandsoplæring af en kollega.
Din opgave er at hjælpe skolen med at sikre en så gnidningsfri brug af it-udstyret som muligt. Du skal både yde konkret teknisk support til skolens elever og personale og fungere som sparringspartner for skolens ledelse i forbindelse med mere udviklings- og pædagogisk orienterede opgaver relateret til brugen af it i undervisningen.
Din dagligdag vil i høj grad være præget af samarbejde med lærere, administration og ressourcepersoner på skolen. Skoleårets rytme præger opgaverne, så forståelse for læringsmiljøets behov for få afbrydelser og for brugernes behov er vigtig.
For at kunne varetage stillingen forventer vi, at du både har gode pædagogiske og it-faglige kompetencer samt en generel teknisk flair. Du er omgængelig og god til selvstændigt at tage ansvar for din opgaveløsning, og du har sans for orden og struktur.
På it-siden forventer vi, at du er helt fortrolig med pc-verdenen og iPads.
Vi er en Microsoft 365-kommune, og vi bruger Intune som administrationsværktøj til både pc'er og iPads.
Office 365 og Teams er de værktøjer, som både personale og elever bruger i dagligdagen som henholdsvis samarbejdsplatform og læringsplatform.
Du bliver lokal administrator i Aula og skal samtidig yde support i forbindelse med blandt andet netværk, printere, projektorer og touchskærme, primært Clevertouch og CTOUCH.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til hverdagen i en dansk folkeskole.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansøgningsfristen er den 20. september 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 39.
Oplys gerne referencer fra tidligere tilsvarende ansættelser.
I Roskilde Kommune sætter vi borgeren først. Vi handler, tager ansvar og skaber velfærd sammen. Vi prioriterer høj faglighed og engagement og skaber resultater, der giver mening for vores borgere. Det gør vi gennem tillid og mod.Roskilde Kommune har 90000 borgere og er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for i alt 7500 medarbejdere.