A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret søger en militær IT-Supporter (Korporal/IT SUP) til Geospatialt Center, der understøtter NATO SOCC-NW. Du bliver den tekniske nøgleperson, som sikrer GIS-systemer og data er tilgængelige, stabile og operative. Du er primær kontakt til FSR og CyberDIV og vil arbejde tæt sammen med projekt- og driftsmiljøer.
Stillingen kræver erfaring fra IT-systemer, netværk og GIS. Ansættelsen er under overenskomst, med fast arbejdssted i Skive og mulighed for sikkerhedsgodkendelse.
Geospatialt Center (GEOCEN) er Hærens kompetencecenter for geodata, GIS og GEOINT. Vi er placeret på Skive Kaserne og understøtter operative enheder – herunder specialoperationsmiljøet – med analyser og beslutningsstøtte.
Du bliver militær IT-Supporter (Korporal/IT SUP) i det geospatiale element, der understøtter NATO’s Special Operations Component Command North West (SOCC-NW). Du er den tekniske nøgleperson, der sikrer, at GIS systemer og data er tilgængelige, stabile og klar til operativ brug.
Du er den primære tekniske kontaktperson til bl.a. CyberDIV og FSR og skal kunne tale med på det tekniske niveau, så hele fundamentet for enhedens arbejde fungerer.
Du er nuværende eller tidligere soldat med teknisk interesse og forståelse for IT-systemer. Du trives med ansvar og med at få ting til at virke – også når det går stærkt.
Da GEO-elementet skal operere i domænerne Land-, Luft-, Vand- og Cyber, ser vi gerne et bredt felt af ansøgere fra øvrige værn, såvel som en erfaring konstabel/overkonstabel kan komme i betragtning på en uddannelsesaftale.
Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært basisløn er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Fast arbejdssted vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jens Henrik Svenningsen, tlf. 72 82 54 35
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen mail PKOM-CTN@MIL.DK.
Ansøgningsfrist er den 26. september 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Der vil blive holdt samtaler løbende med henblik på ansættelse henholdsvis snarest mulig derefter..
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
Application due 26-09-2026
Start date Start hurtigst muligt
Work hours 37 timer
Position category
Position type Militære stillinger
Workplace Vestjylland
Workplace
Contact
Jens Henrik Svenningsen
SEKCH-GEO