A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Nammo Denmark A/S søger en IT-supporter til at sikre en velfungerende IT-hverdag på vores nyetablerede fabrik i Elling. Rollen omfatter daglig bruger-support, klargøring og administration af IT-udstyr samt system- og brugeradministration.
Du bliver en central lokal IT-kontakt med ansvar for rettigheder, adgangsstyring og dokumentation, samtidig med tæt samarbejde med Nammo Groups internationale IT-organisation. Vi lægger vægt på praktisk tilgang, service og vilje til at udvikle dig fagligt.
Hos Nammo Denmark er vi i gang med at etablere en ny fabrik i Elling. Vi søger derfor en IT Supporter, der vil være med til at sikre en professionel, stabil og velfungerende IT-hverdag for vores medarbejdere.
Du får en praktisk og alsidig rolle med både daglig brugersupport, klargøring og administration af IT-udstyr samt system- og brugeradministration. Du bliver en vigtig lokal kontaktperson for IT og får en central rolle i at sikre, at vores medarbejdere har de rette værktøjer og den nødvendige support.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Du bliver en del af et meget lille lokalt IT-team, hvor vi hver især har vores faglige ansvarsområder, men hvor vi også skal være klar til at hjælpe hinanden på tværs. Det betyder, at du både skal trives med dine egne ansvarsområder og være indstillet på at tage fat på de praktiske opgaver, der opstår i hverdagen – også når printeren driller, eller en kollega har brug for hjælp til noget, der ligger uden for dit primære fagområde.
Vi har ikke en stor lokal IT-organisation med specialister inden for alle områder, og den daglige faglige sparring vil derfor i høj grad ske gennem samarbejdet med Nammo Groups internationale IT-organisation. Til gengæld får du en bred kontaktflade, stor variation i opgaverne og mulighed for at få indflydelse på, hvordan vores lokale IT-funktion udvikler sig.
Nammo Denmark A/S er en del af den internationale Nammo Group, som har aktiviteter i en række lande. I Elling er vi i gang med at opføre en helt ny fabrik og opbygge organisationen fra bunden.
Du får derfor mulighed for at blive en del af en virksomhed i udvikling, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du kan være med til at præge både din egen rolle og den lokale IT-funktion.
Vi arbejder ud fra Nammos værdier: Dedication, Precision og Care – og lægger vægt på ansvarlighed, samarbejde og respekt for hinanden.
Hvis du kan se dig selv i en alsidig IT-rolle, hvor service, ansvar og praktisk problemløsning går hånd i hånd, glæder vi os til at høre fra dig.
Tuenvej 120
9900 Frederikshavn
Danmark