IT-sikkerhedsrådgivere til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro

København

On-site

DKK 650,000 - 850,000

Full time

7 days ago
Be an early applicant
Application generator

Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.

Get past ATS filters

Job summary

Styrelsen for Samfundssikkerhed søger IT-sikkerhedsrådgivere til kontor for National Sikkerhed. Du rådgiver om akkreditering og tilsyn med klassificerede IT-løsninger og lokationer. Arbejdet omfatter koordinering af krav fra EU og NATO samt kontakt til kunder for at sikre sikkerhedsniveauet.

Stillingen indebærer opbygning af akkrediteringsfunktion og samarbejde med fageksperter inden for IT-sikkerhed, fysisk sikkerhed og sikkerhedsrådgivning. Rejseaktivitet forekommer i både ind- og udland.

Qualifications

  • stærk indsigt og forståelse for IT- og kommunikationsteknologi samt en risikobaseret tilgang til IT- og informationssikkerhed
  • evne til at sætte sig ind i kunders behov og kontekst og forstå krav, systemer og processer
  • evne til at arbejde struktureret og holde fokus på formålet i akkrediteringsopgaver

Responsibilities

  • rådgive om, sikkerhedsgodkende (akkreditere) og føre tilsyn med klassificerede IT-løsninger og lokationer
  • arbejde med systemakkreditering eller installationsakkreditering afhængigt af kompetencer
  • formidle og operationalisere krav fra sikkerhedscirkulære, EU-regler og NATO-regler
  • fungerer som fast kontaktperson for kunder og koordinerer interne processer i akkrediteringsprojekter
  • bidrage til udvikling af effektive akkrediteringsprocesser og arbejdsgange
  • samarbejde med fageksperter indenfor IT-sikkerhed, fysisk sikkerhed og teknisk sikring

Job description

IT-sikkerhedsrådgivere til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro

Vil du være med til at beskytte statens klassificerede informationer? Har du en bred sikkerhedsmæssig forståelse for både det tekniske og organisatoriske, og vil du være med til at sikre et højt cyber- og informationssikkerhedsniveau i de højst klassificerede systemer? Styrelsen for Samfundssikkerhed søger IT-sikkerhedsrådgivere til kontor for National Sikkerhed. Vi leder efter dig, der kan sætte sig ind i nye systemer og specifikke sikkerhedstiltag men samtidig tænke på den større helhed og sammenhængen mellem forskellige sikkerhedsområder.

Velkommen til

Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 250 medarbejdere.

Din rolle og dine opgaver

Du vil få til opgave at rådgive om, sikkerhedsgodkende (akkreditere) og føre tilsyn med klassificerede IT-løsninger og lokationer.

Kontoret foretager godkendelser af såvel klassificerede IT-systemer, IT-installationer og sammenkoblinger mellem klassificerede systemer. Afhængigt af dine kompetencer og interesse vil du typisk enten arbejde med systemakkreditering, hvor man har færre men meget omfattende og tekniske projekter, eller installationsakkreditering, hvor man typisk har flere igangværende projekter af mindre omfang med en bred kundekontakt.

I dit daglige arbejde vil du skulle formidle, operationalisere og kontrollere krav fra det danske sikkerhedscirkulære, EU´s Council Security Rules og NATO´s regler for håndtering af klassificerede oplysninger. Du vil typisk fungere som fast kontaktperson for kunden og koordinere de interne processer i relation til det enkelte godkendelsesprojekt.

Kontorets akkrediteringsfunktion er i en opbygningsfase, hvor du vil få mulighed for at have stor indflydelse på akkrediteringsprocesser og arbejdsgange. Gennem din indsigt og erfaring får du mulighed for at bidrage til udvikling af effektive processer, som fremmer den nationale sikkerhed.

Du vil skulle arbejde tæt sammen med resten af kontorets fageksperter indenfor IT-sikkerhed, fysisk sikkerhed, teknisk sikring og sikkerhedsrådgivning for at få vores kunder i mål med deres godkendelser.

Vi arbejder tæt sammen med både de civile myndigheder, der har brug for at behandle klassificerede informationer, deres sikkerhedskontorer og leverandører, i internationale fora og med andre nationale myndigheder indenfor sikkerhedsområdet.

Der vil forekomme rejseaktivitet som en del af arbejdet, da der er installationer i både ind- og udland.

Om dig

Vi søger nye kolleger, der har en stærk indsigt og forståelse for IT- og kommunikationsteknologi samt for den risikobaserede tilgang til IT- og informationssikkerhed. Du kan sætte dig ind i vores kunders behov og kontekst, forstå krav, systemer og processer og sikre fremdrift i akkrediteringsopgaver af varierende kompleksitet. Du kan fordybe dig i detaljen uden at miste overblikket, og du opsøger faglig sparring hos andre dygtige kolleger, ligesom du bistår dem med din ekspertise.

For at lykkes i stillingen ser vi gerne, at du:

  • kan skabe og fastholde overblik over implementeringsprocesser for at sikre fremdrift hos vores kunder
  • har indsigt i projektstyring af IT-sikkerhed i større organisationer
  • kan arbejde struktureret, både selvstændigt og sammen med andre
  • kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i faglige drøftelser på kundemøder
  • går op i missionen om at sikre et højt sikkerhedsniveau og holder formålet for øje
  • finder pragmatiske løsninger, der ikke går på kompromis med sikkerheden
  • bidrager til den gode relation med både kunder og kolleger
  • kan omsætte overordnede krav fra andre organisationer (Nato, EU) til specifikke krav i et IT-system

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du fx også har:

  • arbejdet med akkreditering, compliance eller certificering indenfor ex ISO2700x, CIS, NIS2, NIST eller lign.
  • deltaget i tilsyn/audits af IT- og informationssikkerhed
  • arbejdet med risikostyring og/eller projektledelse
  • arbejdet med IT-sikkerhed i en IT-driftsfunktion

Af uddannelse har du har måske en kandidat i informationsteknologi, læst cybersikkerhed eller til IT-teknolog, IT-revision, en ingeniørbaggrund eller andet relevant. Du kan også søge på baggrund af solid erfaring fra IT-drift, som IT-sikkerhedsrådgiver eller IT-udvikler, eller fra en compliance- eller anden IT-sikkerhedsfunktion. Relevante certificeringer som fx CISM, CISA, CISSP, ITIL, Security+ eller ISO27001/2/5 bedes oplyst ved ansøgning, men er ikke et krav.

Du bliver en del af Styrelsen for Samfundssikkerhed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Du kan læse mere om ministeriet og styrelsen her: https://mssb.dk/ministeriet.

Det tilbyder vi dig

Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Løn og ansættelsesvilkår

Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Styrelsen har også kontor i Birkerød.

Til stillingen hører både indenrigs- og udenrigsrejseaktivitet.

Forventet tiltrædelse er snarest muligt.

Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Souschef Marie Lehmann på MLE@samsik.dk eller tlf. 21226952.

Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Adresse Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Danmark

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Specialkonsulent til Cyberkontoret i Styrelsen for Samfundssikkerhed
Specialkonsulent til Cyberkontoret i Styrelsen for Samfundssikkerhed

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro • København

On-site
DKK 600,000 - 820,000
Nordatlantisk rådgiver til Styrelsen for Samfundssikkerhed
Nordatlantisk rådgiver til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro • København

On-site
DKK 600,000 - 800,000
Tekniske Sikkerhedsrådgivere
Tekniske Sikkerhedsrådgivere

Statens It • Ballerup

Hybrid
DKK 650,000 - 850,000
Kursusrådgiver til udvikling og administration af kursusudbuddet i Styrelsen for Samfundssikkerhed
Kursusrådgiver til udvikling og administration af kursusudbuddet i Styrelsen for Samfundssikkerhed

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro • København

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Fagligt stærk informationssikkerhedskonsulent til Domstolsstyrelsens sikkerhedssekretariat
Fagligt stærk informationssikkerhedskonsulent til Domstolsstyrelsens sikkerhedssekretariat

Dansk Sprogskole • København

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Kontorchef til Styrelsen for Samfundssikkerheds fagkontor for Cyber
Kontorchef til Styrelsen for Samfundssikkerheds fagkontor for Cyber

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro • København

On-site
DKK 900,000 - 1,200,000
Fagligt stærk informationssikkerhedskonsulent til Domstolsstyrelsens sikkerhedssekretariat
Fagligt stærk informationssikkerhedskonsulent til Domstolsstyrelsens sikkerhedssekretariat

Danmarks Domstole • Københavns Kommune

On-site
DKK 700,000 - 950,000
Informationssikkerhedskonsulent til Frederikssund Kommune
Informationssikkerhedskonsulent til Frederikssund Kommune

Politisk Betjening & Jura i Teknik, Erhverv og IT • Frederikssund

On-site
DKK 600,000 - 850,000
Strategisk Sikkerhed i Kontoret for Sikkerhed søger sikkerhedskonsulent
Strategisk Sikkerhed i Kontoret for Sikkerhed søger sikkerhedskonsulent

Styrelsen for Danmarks Fængsler • København

On-site
DKK 700,000 - 900,000
IT-sikkerheds specialist med fokus på AI inden for forskning?
IT-sikkerheds specialist med fokus på AI inden for forskning?

DTU — Technical University of Denmark • København

On-site
DKK 650,000 - 900,000