Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Novo Nordisk A/S i Gentofte søger en IT/OT-supporter til daglig drift og support af IT- og OT-infrastruktur i et højt reguleret miljø. Du arbejder tæt sammen med produktion, engineering og kvalitet for at sikre høj oppetid og robuste løsninger.
Rollen kræver erfaring med PLC-automationssystemer og SCADA-løsninger samt stærke færdigheder i Windows-baseret infrastruktur og netværk. Derudover deltager du i vagtordningen og bidrager til kontinuerlig forbedring af driftsprocesser.
Brænder du for at arbejde i krydsfeltet mellem IT og OT og understøtte kritiske produktionssystemer i et højt reguleret miljø? Motiveres du af at løse komplekse tekniske udfordringer, sikre høj oppetid og samarbejde tæt med produktion, engineering og kvalitet? Så er du måske en af de IT/OT Supportere, vi søger til vores team i Gentofte. Rollen giver mulighed for at arbejde tæt på de systemer, der understøtter nogle af Novo Nordisks vigtigste produkter og produktionsprocesser.
Som IT/OT Supporter bliver du en central del af den daglige drift og support af den IT-infrastruktur og de OT-systemer, der er afgørende for en stabil og pålidelig produktion. Du vil arbejde i et miljø, hvor kvalitet, compliance, cybersikkerhed og høj systemtilgængelighed er i fokus.
Dine primære ansvarsområder vil blandt andet omfatte:
Derudover vil du indgå i teamets vagtordning og bidrage til hurtig og professionel support af kritiske produktionssystemer, når behovet opstår.
Du bliver en del af teamet DPM IO IT GE Support, som har ansvaret for drift, support og udvikling af de IT- og OT-platforme, der understøtter produktionen i Gentofte.
Teamet arbejder på tværs af organisationen og samarbejder tæt med produktion, engineering, kvalitet og globale IT-funktioner for at sikre robuste, sikre og compliant løsninger. Samtidig spiller teamet en central rolle i at drive forbedringer af processer, infrastruktur og supportmodeller.
Du bliver en del af et miljø præget af stærkt samarbejde, høj faglighed og løbende videndeling. Her får du mulighed for at udvikle både dine tekniske og personlige kompetencer, mens du arbejder med forretningskritiske systemer, der har stor betydning for Novo Nordisks produktion.
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og en naturlig interesse for IT, automation og industriel teknologi.
For at få succes i rollen ser vi gerne, at du:
Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med virtualiseringsteknologier, serveradministration, ITIL, Incident Management eller arbejde i regulerede miljøer såsom GxP, medicinal- eller fødevareindustrien.
Som person er du nysgerrig, løsningsorienteret og motiveres af at hjælpe andre. Du trives med at samarbejde på tværs af fagområder og tager ejerskab for at sikre stabile og sikre produktionssystemer.
Hver dag arbejder vi for at finde løsninger, der kan bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme. Det gør vi med målrettethed, konstant nysgerrighed og et ønske om altid at finde bedre løsninger. I mere end 100 år har denne dedikation drevet os til at skabe en virksomhed med fokus på varige forandringer og langsigtet sundhed. Her mødes forskellige perspektiver, et fælles formål og gensidig respekt for at skabe ekstraordinære resultater. Når du bliver en del af Novo Nordisk, starter du ikke blot et nyt job, men bliver en del af en historie, der spænder over generationer.
Der er naturligvis mere at tilbyde end vores særlige kultur og de ekstraordinære resultater, vi skaber. Som en del af en global virksomhed inden for healthcare får du mange muligheder for læring og udvikling, samtidig med at vores medarbejdergoder er designet med fokus på både din karriere og din livssituation.
For denne stilling ligger den årlige grundløn mellem 570.200 og 838.100 DKK, svarende til stillingens niveau. Placeringen inden for lønintervallet vurderes under rekrutteringsprocessen på baggrund af kandidatens kompetencer, færdigheder, viden og relevante erfaring.
Lønpakken kan omfatte kortsigtede og/eller langsigtede incitamentsordninger samt øvrige medarbejderfordele afhængigt af stillingsniveau, geografisk placering, funktionelt område og relevantemarkedsforhold.
Du vil indgå i en vagtordning, som deles mellem teamets medlemmer. Når teamet er fuldt bemandet, forventes vagten at falde hver 8. uge, hvor du står til rådighed på en 24 timers vagt.
Type af ansættelse: fastansættelse på fuld tid
4/10 2026.
Vi behandler ansøgninger løbende.