Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Aalborg Kommune søger en IT Contract Manager i NORDIG-projektet, der samler kontrakter og leverandøraftaler på tværs af 11 nordjyske kommuner. Du får ansvar for kontraktstyring, udbud og risikostyring i et tæt samarbejde med programleder og it-chef.
Stillingen tilbydes fast ansættelse i Fælles Digitalisering med mulighed for hjemmearbejde. Du vil bidrage til at sikre gennemsigtighed, stærke vilkår og juridisk compliant kontrakter gennem hele livscyklussen.
Som IT Contract Manager i NORDIG bliver du en del af opbygningen af en helt ny fælles it-organisation for 11 nordjyske kommuner. NORDIG etableres som led i en større omlægning af den kommunale it-drift, hvor server- og netværksinfrastruktur fremover skal samles i fælles organisationer på tværs af kommunerne.
Det betyder, at en stor og kompleks portefølje af kontrakter, licenser og leverandøraftaler skal samles, udvikles og bringes i spil på en ny måde. Her får du en central rolle i at skabe overblik, sikre gode aftaler og omsætte kontrakterne til reel værdi for NORDIG og de kommuner, vi er sat i verden for at understøtte.
Du blir en del af NORDIG-sekretariat, der skal få en stor forandring til at lykkes frem mod idriftsættelsen 1. januar 2028. Sammen med en programleder, en infrastrukturarkitekt og to it-infrastrukturprojektledere skal du være med til at samle trådene på tværs af 11 kommuner – og du får det faglige ansvar for kontrakter og udbud.
Det betyder, at du bliver den, vi går til, når aftaler skal kortlægges, nye udbud skal sættes i gang, og kontrakter skal bringes sikkert videre ind i NORDIG. Du får en bred kontaktflade til it-organisationerne i alle 11 nordjyske kommuner og arbejder tæt sammen med projektlederne og programlederen om at spotte afhængigheder, håndtere juridiske og økonomiske risici i tide og skabe et klart billede af fremdriften for både fagspecialister og styregruppe.
Du bliver ansat i Aalborg Kommune med personalemæssig reference til Aalborg Kommunes IT-chef og faglig reference til NORDIG-programlederne. Formandskaber og projektdeltagere i de 11 projektspor er allerede på plads, så du træder direkte ind i et program med høj aktivitet, mange samarbejdsflader og masser at tage fat på.
Du får stort selvstændigt ansvar for udbuds- og kontrakter på tværs af transitionen. – og en central rolle i at sikre, at NORDIG får de rigtige aftaler, de rigtige vilkår og den nødvendige handlefrihed fra start.
Du trives i samarbejdet med mange forskellige mennesker og er god til at skabe tillid på tværs af organisationer, fagligheder og kulturer. I dialogen med leverandører er du både tydelig og konstruktiv, og du formår at skabe gode løsninger – også når interesserne ikke nødvendigvis er de samme.
Du motiveres af komplekse kontraktmæssige og juridiske problemstillinger og er stærk til at gøre dem konkrete og anvendelige. Det gør dig til en værdifuld sparringspartner, som kan skabe fælles forståelse og omsætte muligheder, risici og valg til klare anbefalinger for både ledelse og teknikere.
Du bliver en del af Fælles Digitalisering hvor du får mere end 90 kolleger med stærke kompetencer inden for it og digitalisering. Fælles Digitalisering er forankret i Aalborg Kommunes Koncernservice under forvaltningen Økonomi og Erhverv og er organiseret i fem enheder: IT Support, IT Infrastruktur, IT Udvikling, Strategi og Digital Udvikling, Informationssikkerhed samt NORDIG-sekretariatet.
Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes straffeattest og referencer inden endelig ansættelse. Forud for ansættelse indhenter vi reference.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1.11.2026 eller snarest herefter.
Arbejdssted: Fælles Digitalisering (Koncernservice – Økonomi & Erhverv), Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg – med mødeaktivitet i de nordjyske kommuner, så nødvendigt du har kørekort og bil.
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte:
Ansøgningsfrist: 31.8.2026. Vi forventer at holde samtaler 4.9.2026.
Afdeling: Fælles Digitalisering
Ansøgningsfrist: 31 August 2026
Placering: Danmarksgade 17A, 9000, Aalborg, Denmark