A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
DAB-Lejerbo søger en erfaren IT-chef til at lede et samlet IT-område i en organisation, der netop har gennemgået en sammenlægning. Du får ansvar for at sætte retning, skabe sammenhæng og sikre en stabil og sikker it-drift, der understøtter forretningen og udviklingen.
Du leder en IT-afdeling inddelt i Support, Infrastruktur og digitalisering, og sammen med dine teamledere vil du bygge fælles rammer, prioriteringer og en kultur præget af kvalitet og leveringssikkerhed.
Vi søger en tydelig og relationsstærk IT-chef, der med sikker ledelse, strategisk blik og stærk interessenthåndtering kan stå i spidsen for vores IT-område i en organisation, der netop har gennemgået en sammenlægning.
Du bliver en central leder, der skaber retning, sammenhæng og tillid i et komplekst felt, hvor teknologi, forretning, drift og udvikling skal spille tæt sammen.
Som IT-chef har du det overordnede ledelsesansvar for IT-området og skal sikre, at organisationens IT-understøttelse er stabil, sikker og udvikler sig i takt med forretningens behov.
Du bliver leder for en IT-afdeling, der er organiseret i tre teams med hver sin teamleder: Support, Infrastruktur og digitalisering. Sammen med dine teamledere har du ansvaret for at skabe en velfungerende og sammenhængende IT-organisation, hvor drift, support og systemudvikling understøtter DAB-Lejerbos samlede behov.
Du sætter retningen for området og giver teamlederne klare rammer og prioriteringer, samtidig med at du følger op på kvalitet, økonomi, leverancer og udvikling.
Som IT-chef får du samtidig en vigtig rolle i at samle og udvikle IT-organisationen efter sammenlægningen. Du skal skabe klare rammer, fælles prioriteringer og gode samarbejdsrelationer – både internt i IT-afdelingen og på tværs af organisationen. Du skal kunne forstå forskellige behov og omsætte dem til en tydelig prioritering og retning for IT-området.
Du trives i lederrollen, hvor teknologi, mennesker, forretning og organisation skal gå hånd i hånd, og hvor du gennem tydelig ledelse og stærke relationer skaber resultater og udvikling.
Vi ser frem til at høre fra dig!
DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor. Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg. For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.