Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Kirurgisk afdeling ved Nordsjællands Hospital i Hillerød søger en ambitiøs kommende kirurg til introduktionsstilling i kirurgi. Du får mulighed for avanceret simulationstræning i laparoskopi og endoskopi og indgår i et team med fokus på uddannelse og kvalitet i patientforløbet.
Du vil arbejde i et stort operationsmiljø med både akutte og elektive operationer, og du vil modtage støtte til din videreuddannelse og faglige udvikling gennem et tilpasset uddannelsesprogram og tæt supervision.
Bliv en del af vores kirurgiske team på Nordsjællands Hospital!
Er du en ambitiøs og engageret læge med omsorg og omhu for den kirurgiske patient? Drømmer du om at tage det næste skridt i din karriere og blive en dygtig kirurg? Så har vi den perfekte mulighed for dig!
Vi har en klassificeret introduktionsstilling i kirurgi til besættelse fra den 1. februar 2027 eller efter aftale.
Vi søger en kommende kirurg med høj faglighed, dedikation, flair for kommunikation, samarbejde og socialt engagement til vores afdeling, som har stort fokus på uddannelse. Vi vægter erfaring med kirurgi, relevante kurser og/eller forskningsaktivitet.
Kirurgisk afdeling er en gastroenhed, der kombinerer gastro‑kirurgi og gastro‑medicin. Vi har 3 sengeafsnit med ca. 60 senge, ambulatorier, endoskopiafsnit og dagkirurgi. Vores kirurgiske fagområder inkluderer akutkirurgi, kolorektalkirurgi og endoskopi.
Vi arbejder målrettet med omsorg og omhu for at udvikle vores kvalitet, både patientoplevet og fagligt. Vi har patientforløbsbeskrivelser, hvor medinddragelse af patienter og pårørende, ventetider, effektivitet og høj faglig kvalitet er i fokus.
Vagten er 8-skiftet med tilstedeværelse. Som introduktionslæge vil du som regel være tilknyttet mellemvagts-laget, afhængigt af dine kvalifikationer. Derudover er der to bagvagtslag bestående af henholdsvis 1. reservelæger/speciallæger og overlæger.
Overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger
Introduktionsstilling i kirurgi
se link
Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er d. 1. november 2026 og ansættelsessamtaler afholdes d. 23. november 2026.
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt:
Cheflæge Peter Svenningsen, tlf. 4829 5204, mail: < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager >
Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Lene Spanager, tlf. 4829 2311, mail: < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager >
Tillidsmand for yngre læger Nicolai M. Schiellerup, tlf. 4829 4498, mail: < email slettet af sikkerhedsmæssige årsager >
Læs mere om Nordsjællands Hospital og Kirurgisk afdeling på www.nordsjaellandshospital.dk