A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Bixter søger en international Business Developer til at opbygge og udvikle vores partnerkæde globalt. Du arbejder tæt sammen med universiteter, uddannelsesinstitutioner, rekrutteringsfirmaer og myndigheder på udvalgte markeder uden for Europa og omsætter netværk til konkrete samarbejdsaftaler.
Din arbejdsdag foregår i Kolding med 3-5 årlige rejser, og du kommunikerer professionelt på engelsk. Erfaring med at udvikle salg og partnere uden for Europa vægter vækst og resultater.
Din arbejdsdag kan starte med et møde med et universitet i Asien, fortsætte med en potentiel partner i Afrika og ende med en aftale med en samarbejdspartner i Latinamerika. Har du international erfaring med business development eller salg – og motiveres du af at skabe forretning på nye markeder?
Så har vi en stilling til dig, som der reelt ikke findes magen til i Danmark.
Hos Bixter i Kolding får du ansvaret for at udvikle vores internationale partnerskaber i Asien, Afrika og Latinamerika. Vi søger en forretningsorienteret profil med international erfaring, stærk kommerciel forståelse og mod på at åbne nye døre. En person, der både kan tænke strategisk, arbejde selvstændigt og skabe resultater gennem målrettet opsøgende arbejde.
Vi har allerede et stærkt brand, et etableret koncept og erfaring med at skabe forbindelsen mellem internationale talenter og europæiske virksomheder. Produktet er kort sagt på plads, nu handler det om at skabe de rette relationer, og her kommer du ind i billedet.
Din opgaver bliver at finde og åbne døren til universiteter, uddannelsesinstitutioner, rekrutteringsvirksomheder og myndigheder, som Bixter endnu ikke samarbejder med. Med din forretningsforståelse vurderer du, hvilke af de eksisterende samarbejder der skal udvikles, og hvilke der ikke skal.
Din hverdag er på vores kontor i Kolding, og meget af kommunikationen med partnerne foregår online. Derudover skal du regne med 3-5 målrettede rejser om året til vores markeder uden for Europa. Da du skal kommunikere med mange forskellige nationaliteter, er det et krav, at du skriver og taler engelsk på et højt professionelt niveau.
Taler du spansk eller kinesisk, er det en fordel, men det er ikke et krav.
Vi forestiller os, at du har erfaring med business development, B2B-salg, partnerskabsudvikling eller en lignende kommerciel rolle. Har du været med til at udvikle salg, partnerskaber eller et brand uden for Europa, eksempelvis for en dansk eller europæisk virksomhed, er det en stor fordel. Erfaring fra Asien vægtes særligt højt.
Vi ser ikke efter en bestemt titel på dit CV. Det afgørende er, at du har dokumenterede resultater, hvor du har skabt ny forretning eller partnerskaber.
Du trives i den opsøgende dialog, er vedholdende og konsekvent, men også kræsen i dit valg af partnere. Samtidig trives du i dialogen med beslutningstagere på direktionsniveau og i ministerier. For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du har et godt drive, er struktureret og tager ejerskab over dine opgaver.
Du kommer ikke ud i verden med et koncept, der først skal opfindes. Vi er allerede kendt og anerkendt i flere af markederne. Din opgave er at finde den bedste måde at eksekvere på – og blive ved.
Du får direkte indflydelse på Bixters oversøiske vækst og ejerskab over partnerskabsudviklingen. Samtidig arbejder du tæt sammen med ledelsen, salgsafdelingen og det operationelle team. Og fordi dine resultater betyder noget for os, består lønpakken af en fast løn og en attraktiv bonus, der er knyttet til de resultater, du skaber.
Vi har en demokratisk og tillidsbaseret kultur, hvor ansvar gives til dem, der tager det. Hvis du motiveres af initiativ, kommerciel drivkraft og målbare resultater, er vi et godt match for hinanden.
Ansøgningsfristen er d. 27. oktober.