Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
NB Ventilation søger en intern salgsingeniør med stærk teknisk forståelse til at omsætte kundekrav til detaljerede ventilationsløsninger. Du samarbejder tæt med KAM’ere, teknisk afdeling og produktion for at sikre optimale aggregatdesigner.
Du arbejder med beregninger, dimensionering og komponentvalg og deltager i teknisk dialog med kunder og kolleger. Stillingen giver tæt kontakt til hele processen fra behov til levering.
Vil du bruge din tekniske forståelse til at skabe løsninger, der både fungerer i praksis og giver mening for kunden? Og trives du i en rolle, hvor teknik, kundebehov og salg mødes?
NB Ventilation søger en intern salgsingeniør, der får en central rolle i arbejdet med kundetilpassede ventilationsaggregater. Du arbejder tæt sammen med Key Account Managers, teknisk afdeling og produktionen og er med til at omsætte kundens krav til den rigtige tekniske løsning.
Du behøver ikke nødvendigvis kende alle løsninger fra første dag. Det vigtigste er, at du har en stærk teknisk forståelse, kan arbejde med beregninger og dimensionering og har lyst til at sætte dig ind i kundens behov.
Du kommer ind tidligt i salgsprocessen og er med til at finde ud af, hvordan opgaven bedst løses. Med udgangspunkt i projektmateriale, kundekrav og dialog med virksomhedens KAM'er arbejder du med dimensionering, komponentvalg og aggregatets overordnede opbygning. Det kan blandt andet være beregning af luftmængder, temperaturer og tryktab samt valg og dimensionering af varmevekslere, varme- og køleflader, ventilatorer og øvrige komponenter.
Du skal ikke bare kunne få en beregning til at gå op. Du skal også kunne vurdere løsningen i sin helhed og have blik for blandt andet energiforbrug, pladsforhold, service, transport, produktion og økonomi.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Du kan være ingeniør, maskinmester, tekniker eller have opbygget din tekniske viden gennem praktisk erfaring. Du kan komme fra ventilation eller HVAC, men vi er også åbne over for andre tekniske baggrunde, hvor du har arbejdet med beregning, dimensionering og kundetilpassede løsninger.
Erfaring med ventilationsaggregater er naturligvis en fordel, men vi lægger mindst lige så meget vægt på din tekniske forståelse og din evne til at sætte dig ind i komplekse sammenhænge.
Vi forestiller os, at du:
Kendskab til ventilation, CAD, Ecodesign og relevante standarder er en fordel, men det er ikke et krav, at du har erfaring med det hele på forhånd.
Du trives med at fordybe dig i tekniske problemstillinger, men har samtidig blik for, at den bedste løsning også skal fungere for kunden og kunne produceres til en konkurrencedygtig pris.
Du arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs. Du er også typen, der spørger, sparrer og hjælper, når der er behov for det. Der kan være travlt, så det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og prioritere mellem flere opgaver.
Hos NB Ventilation får du mulighed for at følge løsningerne længere end til beregningen og tilbuddet. Produktionen er tæt på, og du kan se, hvordan de tekniske valg bliver omsat til færdige aggregater.
Du bliver en del af et fagligt miljø med korte veje mellem salg, teknik og produktion og får en rolle, hvor din tekniske vurdering får reel betydning for de løsninger, der ender hos kunden.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om mulighederne hos NB Ventilation, er du meget velkommen til at kontakte Anders Heslop Christensen fra MatchMind på tlf. 30 21 45 11 eller på ahc@matchmind.dk
Vi afholder samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at søge snarest muligt. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.
Læs mere om NB Ventilation: www.nbventilation.dk