An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Solar A/S i Vejen søger en intern sælger til at udvikle eksisterende kunder gennem dialog, relationer og kommerciel forståelse. Du lærer kundernes forretning at kende, afdækker behov og hjælper dem med at få større værdi af Solar-løsninger.
Du bliver en del af et nyt salgsteam, hvor du kan påvirke arbejdsmetoder og kundeoplevelse. Vi tilbyder oplæring, sparring og udvikling for at blive en succes.
Jobsted:
Vejen
Stillingstype:
Permanent stilling
Ansøgningsfrist:
02.10.2026
Hos Solar bygger vi en ny måde at arbejde med salg på.
Vi tror ikke på, at de bedste kunderelationer starter med produkter og kampagner. De starter med forståelse.
Som intern sælger bliver din opgave at udvikle eksisterende kunder gennem nysgerrige dialoger, stærke relationer og kommerciel forståelse. Du lærer kundernes forretning at kende, afdækker deres behov og hjælper dem med at få større værdi af vores produkter, services og digitale løsninger.
Du bliver en del af et nyt salgsteam med mulighed for at sætte dit præg på både arbejdsmetoder, kundeoplevelse og resultater.
Jeg søger en holdspiller med drive, nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel for kunderne. Kan du lide at forstå, hvad der får mennesker og virksomheder til at lykkes, så sørger jeg for at give dig den nødvendige oplæring, sparring og udvikling til at blive en succes.
Jeff Rudbech
Department Manager
Vi lancerer et nyt salgskoncept med fokus på at:
Du bliver en del af et team, hvor vi tester nye tilgange, lærer undervejs og skaber resultater sammen. Her får du mulighed for at påvirke både din egen rolle og den måde, vi arbejder med kunder på fremover.
Du får ansvaret for at udvikle relationen til eksisterende kunder gennem strukturerede dialoger og løbende opfølgning.
Kontakte kunder via telefon og Teams
Afdække kundernes behov, udfordringer og potentiale
Introducere relevante services og digitale løsninger
Identificere nye forretningsmuligheder
Arbejde med pipeline, leads og opfølgning i CRM
Samarbejde med kolleger i salg, marketing og kundeservice
Omsætte kundedialoger til konkrete salgsmuligheder og resultater
Kort sagt: Du hjælper kunderne med at få mere værdi af samarbejdet med Solar og bidrager samtidig til vækst i forretningen.
Du motiveres af dialogen med kunderne og trives med at skabe resultater gennem relationer.
Måske arbejder du i dag med internt salg, account management, kundeservice, mødebooking eller anden kundeorienteret rådgivning.
Din evne til at skabe dialog, forstå kundernes behov og omsætte dem til løsninger bliver afgørende i denne funktion.
Hos Solar bliver du en del af en virksomhed med høje ambitioner og stærke værdier.
Vi tror på, at mennesker skaber resultater. Derfor investerer vi i både din faglige og personlige udvikling.
Hvis du får energi af at udvikle kunder, skabe nye muligheder og kombinere stærke relationer med gode salgsresultater, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Jeff Rudbech, Department Manager
+45 29 69 80 32
Vi vurderer ansøgninger løbende, så vent ikke for længe.
I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset baggrund.
Solar er en sourcing- og servicevirksomhed inden for installation, industri og handel. Vi tilbyder de bedste produkter og løsninger til vores kunder. Bæredygtighed og gennemsigtighed er en integreret del af vores strategi og den måde, vi driver forretning på. Hos Solar skal alle have lige muligheder – uanset hvem de er, eller hvilken baggrund de har. Mangfoldighed og inklusion gør os i stand til at udvikle løsninger og services, som samfundet har brug for. Derfor har vi brug for mennesker i vores team, der afspejler verden omkring os.
Vi stræber efter at hjælpe vores kunder med en mere effektiv og rentabel hverdag. Gennem digitale løsninger, en brugervenlig webshop og stærk logistik og service gør vi arbejdsdagen lettere.
Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Vi opererer i fem Solar-lande, og mange af vores medarbejdere deler deres ekspertise på tværs af grænser med engelsk som koncernsprog.
Hos Solar er vores værdier mere end ord. De guider måden, vi samarbejder med kunder, kolleger og hinanden på.
Mod - Du tør tage initiativ, udfordre vanetænkning og afprøve nye måder at skabe værdi for kunderne på.
Glød - Du bringer energi, engagement og entusiasme ind i kundedialogerne og inspirerer både kunder og kolleger.
SmartFun - Du tror på, at gode resultater og et godt arbejdsliv går hånd i hånd. Vi lykkes sammen, hjælper hinanden og gør plads til både ambitioner og smil i hverdagen.
Ansøg nu