Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Nordskovskolen i Haslev søger en inklusionspædagog til at styrke trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet. Du bliver en del af inklusionsteamet og støtter elever fra 0.-6. klasse med specialpædagogiske behov, i klassen, gruppeordning, SFO eller klub.
Du vil samarbejde tæt med kolleger, forældre og partnere for at sikre sammenhæng omkring barnet og bidrage til En skole for flere, hvor alle børn føler sig hørt til.
Kan du se styrkerne i børn, som har brug for noget ekstra? Og vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor ingen børn står alene? Så er du måske vores nye inklusionspædagog på Nordskovskolen.
Vi søger en engageret inklusionspædagog, der brænder for at styrke børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet. Vi leder efter en kollega, der møder børn med nysgerrighed, tydelighed og høje ambitioner på deres vegne.
Du bliver en del af vores inklusionsteam og skal primært understøtte elever fra 0.-6. klasse med specialpædagogiske behov. Indsatsen kan foregå i almenklassen, vores gruppeordning, SFO eller klub og tilpasses altid det enkelte barns behov.
En vigtig del af jobbet er at skabe sammenhæng omkring barnet gennem et tæt samarbejde med kolleger, forældre og samarbejdspartnere. Du bliver samtidig en del af vores fælles indsats omkring En skole for flere, hvor vi arbejder for, at alle børn oplever at høre til.
På Nordskovskolen har vi ikke dine og mine børn. Vi har vores børn.
Det mærkes i hverdagen, hvor samarbejde, hjælpsomhed og engagement er bærende værdier. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og ved, at stærke relationer er fundamentet for både trivsel og læring.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelse efter gældende overenskomst.
Haslevskolerne er en distriktsskole beliggende i Faxe Kommune bestående af fire matrikler – Terslev Skole som en del af Landsbyordningen, Vibeengskolen, Sofiendal og Nordskovskolen.
Haslevskolerne har cirka 1200 elever og 150 medarbejdere, hvoraf cirka 530 elever og ca. 45 medarbejdere er tilknyttet Nordskovskolen. Vi er 2 sporet fra 0.-6.kl. og fra 7.-9. kl. har vi 3-5 spor.
Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt, blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk og sociale arrangementer.