Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Sens4 A/S søger en indkøber til at sikre effektive forsyningskæder og stærke leverandørsamarbejder globalt. Stillingen omfatter indkøb af standard- og Sens4-designede komponenter samt tæt samarbejde med produktion, udvikling og ledelse for rettidige leverancer.
Du vil have ansvar for planlægning, indkøb og on-boarding af leverandører, og du bidrager aktivt til optimering af omkostninger og risici i en international kontekst. Fleksibel i forhold til fuldtid eller deltid (32 timer/uge).
Vil du være med til at sikre indkøb i en ambitiøs vækstvirksomhed, der udvikler og producerer udstyr til højteknologiske industrier verden over og bidrager til den grønne omstilling?
Sens4 søger en indkøber, der kan varetage en central rolle i arbejdet med at sikre effektive forsyningskæder og stærke samarbejder med vores internationale leverandører.
Som en vigtig del af organisationen vil du arbejde tæt sammen med leverandører, produktion, produktudvikling og ledelse for at sikre, at de rette komponenter og materialer er tilgængelige på det rette tidspunkt. Du vil få ansvar for indkøb af standardvarer samt tegningsspecifikke, Sens4-designede komponenter, herunder mekaniske dele og elektroniske printkort. Du får mulighed for at præge vores processer og bidrage aktivt til virksomhedens fortsatte udvikling og vækst.
Du bliver en del af et engageret team, der arbejder sammen om at nå ambitiøse mål, og du vil være tæt på den teknologiske udvikling i produkter, der teknologiførende og sætter standarden inden for vakuum- og sensorteknologi.
Vi er fleksible i forhold til ansættelsesomfang, og stillingen kan derfor tilrettelægges som enten fuldtid eller deltid på 32 timer om ugen.
Vi afholder samtaler løbende og kan derfor afslutte rekrutteringen tidligere end ansøgningsfristen.
Vakuumteknologi udgør en grundlæggende byggesten i den teknologi, der præger vores moderne hverdag, og spiller en helt afgørende rolle på tværs af en lang række industrier, herunder fremstilling af halvledere, optiske komponenter, LED’er, solceller, fladskærme og avancerede medicinalvarer. I disse applikationer skaber et kontrolleret vakuummiljø de præcise fysiske betingelser, som er nødvendige for at kunne fremstille produkter med høj renhed, nøjagtighed og reproducerbar kvalitet.
Mange processer, såsom tyndfilmsbelægning, plasmabehandling, litografi og højtemperatur-materialeforarbejdning, kan enten slet ikke finde sted eller vil være markant mindre effektive under normale atmosfæriske trykforhold. Et stabilt, nøjagtigt kontrolleretvakuumtryk er derfor en forudsætning for at kunne producere mikrochips eller udføre grundforskning.
Sens4 udvikler og fremstiller avancerede sensorer og instrumenter tilmåling og styring af vakuumtryk. Gennem et globalt distributionsnetværk leverer Sens4 udstyr til kunder i 39 lande og bidrager dermed til at understøtte kritiske produktionsprocesser og teknologisk innovation over hele verden.
Nordre Strandvej 119G, 1
3150 Hellebæk
Danmark