Distinguiti per questa posizione — genera un curriculum e una lettera di presentazione personalizzati in circa un minuto.
Coop Danmark i Albertslund søger en erfaren IAM Architect til at sætte retningen for identitets- og adgangsstyring på tværs af Coop-koncernen. Du vil designe og sikre drift af IAM-løsninger, rådgive om autentificering og PAM samt samarbejde med IT, sikkerhed og forretningen.
Du bliver en central del af et globalt team og vil være ansvarlig for at udvikle governance, onboard- og migreringsprojekter samt 24/7-vagt i IAM-området. Vi lægger vægt på sikkerhed, compliance og en brugervenlig tilgang.
Coop Danmark, Albertslund
Hos Coop søger vi en erfaren IAM Architect, der kan sætte retningen for vores identitets- og adgangsstyringsområde. Du får en central rolle i at sikre, udvikle og modernisere vores IAM-løsninger på tværs af forretningen, hvor sikkerhed, compliance og en god brugeroplevelse skal gå hånd i hånd. Rollen er ideel for dig, der trives med at omsætte komplekse krav til robuste arkitekturløsninger og ønsker at gøre en synlig forskel i en organisation med høj digital ambition.
Du bliver en del af vores Identity & Access Management-team, som spiller en central rolle i at sikre, at de rette personer har de rette adgange på det rette tidspunkt. Teamet understøtter hele Coop-koncernen med drift, udvikling og governance af vores identitets- og adgangsstyringsløsninger og er en vigtig samarbejdspartner for både IT, sikkerhed og forretningen.
Vi arbejder med en moderne teknologistak, der omfatter OpenText Identity Management, Microsoft Entra ID, Active Directory, autentificering, adgangsstyring og Privileged Access Management. Samtidig har vi fokus på at styrke sikkerhed, compliance og brugeroplevelse gennem løbende udvikling af vores IAM-landskab.
Afdelingen består af både danske og internationale profiler, som deler en passion for sikkerhed, teknologi og samarbejde.
I rollen som IAM Architect får du en central rolle i at udvikle, videreudvikle og sikre den daglige drift af vores Identity & Access Management-platform. Du vil arbejde med implementering og videreudvikling af vores Identity Governance & Administration-løsning baseret på OpenText IGA samt rådgive om og understøtte udviklingen af autentificering, adgangsstyring, directory services og Privileged Access Management (PAM).
Du bliver en del af et tæt samarbejde med både interne interessenter og eksterne leverandører for at sikre effektive, compliant og fremtidssikrede IAM-løsninger.
Du er en erfaren IAM-profil, der trives i spændingsfeltet mellem arkitektur, teknologi og forretning. Du kan omsætte forretningsbehov til robuste IAM-løsninger og har lyst til at være med til at udvikle et vigtigt område i en kompleks organisation.
Hos Coop får du mulighed for at sætte dit aftryk på et forretningskritisk område og være med til at forme fremtidens Identity & Access Management i en af Danmarks største detailvirksomheder.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger, hvor samarbejde, videndeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Sammen arbejder vi på at udvikle og modne vores IAM-landskab med fokus på moderne governance-løsninger, automatisering og sikker adgangsstyring på tværs af organisationen.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling, herunder relevante certificeringer og kompetenceudvikling, samt fleksible rammer, herunder én ugentlig hjemmearbejdsdag, der understøtter balancen mellem arbejde og privatliv.
Derudover tilbyder vi en attraktiv ansættelsespakke med sundhedsforsikring, medarbejderfordele, favorable feriehusordninger, bruttolønsordning og personaleindkøbsordning i Coops butikker.
Arbejdsstedet er Coop Danmark i Albertslund.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Identity & SAP Operations Jørgen Ludvigsen på mail joergen.ludvigsen@coop.dk.