Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Plejehjemmet Kildemosen i Tranebjerg på Samsø søger to husassistenter til faste stillinger. Du bliver måltidsambassadør og vært/værtinde, der skaber hjemlighed gennem måltiderne og socialt samvær.
Stillingen kræver en omsorgsfuld, fleksibel og mødestabil person, der kan håndtere praktiske opgaver og arbejde tæt sammen med sosu-personale. Ansættelse følger gældende overenskomst og Lokal løn.
Har du et stort omsorgshjerte, og drømmer du om et job, hvor du er med til skabe en skøn og meningsfuld hverdag for vores beboere?
Vi søger 2 nye husassistenter til faste stillinger.
Kildemosen har tidligere på året ansat to husassistenter med stor succes. Vi søger derfor to nye kolleger, som har lyst til at være medskaber af det gode og meningsfulde hverdagsliv for vores beboere.
Som husassistent bliver du måltidsambassadør og ’vært/værtinde’, der bidrager til hjemlighed med fokus på det gode måltid. Dine primære opgaver omkring måltiderne er både praktiske og sociale; lave morgenmad og frokost til vores beboere, sidde med til bords og skabe hygge og god stemning, dække bord, vaske op, bestille varer m.m. Du vil arbejde tæt sammen med Kildemosens øvrige medarbejdere omkring beboernes ønsker og behov.
Der vil også være andre praktiske opgaver som at holde køkken og fællesrum pænt og rent, hjælpe med tøjvask m.m.
Plejehjemmet Kildemosen er beliggende i Tranebjerg i hjertet af Samsø, ca. 10 min. fra færgerne fra hhv. Jylland og Sjælland. Plejehjemmet har 34 lejligheder fordelt på fire huse med fælles gårdhaver og sansehave. Hver lejlighed har direkte adgang til egen terrasse.
Ansættelsesstedet er Plejehjemmet Kildemosen, Kildemosen 1-4, Tranebjerg, 8305 Samsø.
Det vil være en stor fordel, hvis du vil være en del af vores dejlige lokalsamfund, men det er ikke et krav. Samsø Kommune er en lille og velfungerende kommune, der gerne vil vise omverdenen, at Samsø både er en skøn ferieø og et godt sted at bo og arbejde hele året.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Samsø Kommune. Lønnen er efter principperne om Lokal løn.
Timeantal: 30 timer ugentligt
Arbejdstid: primært hverdage mellem 7.30-14.30, men vi er åbne for at kigge på andre mødetider.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt – dog senest 1. december 2026.
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026.
Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.