Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Vurderingsstyrelsen søger en ny kollega til HR og Kompetenceudvikling, som støtter og udvikler HR-løsninger for ledere og medarbejdere. Stillingen kræver tæt samarbejde med HR-partnere og udviklingskonsulenter, og der ligger fokus på datainformeret arbejde.
Du får egne ansvarsområder og arbejder i et team på tværs af organisationen. Start 1. december eller efter aftale, og ansættelsesområde er Skatte- og Vækstministeriet.
Står du på en stærk faglighed inden for HR-udvikling, som flytter medarbejdere? Så er du måske vores nye kollega.
I HR og Kompetenceudvikling i Vurderingsstyrelsen arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for analyse, ledelsesrådgivning, organisationsudvikling, trivsel, employer branding og onboarding. Vi søger en ny kollega, som kan understøtte og bidrage til at sikre høj faglighed hos medarbejdere og ledere på tværs af hele Vurderingsstyrelsen. Vi er pt. 16 kolleger og en kontorchef med forskellige fagligheder, men drives alle af at understøtte forretningen med HR-support, der understøtter målene, virker i praksis og skaber værdi.
Som en del af HR & Kompetenceudvikling skal du i et tæt samarbejde med vores HR-partnere og andre udviklingskonsulenter være med til at levere HR-løsninger, som giver værdi for styrelsens personaleledere og medarbejdere. Vi arbejder mere og mere datainformeret i kontoret, så det vil være en fordel, at du har interesse for det. Den endelige sammensætning af opgaver vil afhænge af dine kompetencer og erfaringer og vil udvikle sig og variere over tid. Du vil få egne ansvarsområder, hvor du er ansvarlig for fremdriften i tæt samarbejde med andre kolleger.
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse indenfor HR, Kommunikation e.lign. Du er formentlig nyuddannet eller har et par års erfaring fra anden offentlig myndighed. Du har styr på den grundlæggende HR-faglighed og vil udvikle den sammen med os.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Diana Søe Sandell tlf.72375502 eller chefkonsulent Merete Wiese 72376883.
Opstart senest 1. december eller efter aftale.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) i Skatte- og Vækstministeriet. Ansættelsesområde er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted er Ny Østergade 11, 4000 Roskilde.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.