Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
SARGO-HAMAG A/S søger en erfaren Head of Technology & Products til at samle og lede udviklingen af mekanik, elektronik og software i én afdeling. Du refererer til CTAO og indgår i HAMAGs ledergruppe, hvor prioriteringer drøftes løbende.
Du vil lede udviklingen af vores egne produkter til brændstofhåndtering, betalingsløsninger og eMobility og sikre en smidig overgang fra prototype til produktion. HQ i Rødekro og tæt samarbejde med salg, produktion og service er centralt.
Vil du samle og lede udviklingen af danskproducerede produkter på tværs af mekanik, elektronik og software – og være med til at sætte retningen for en teknologivirksomhed i vækst?
SARGO-HAMAG A/S søger en erfaren og resultatorienteret leder, der kan skabe struktur, fremdrift og gennemslagskraft i en samlet produktudviklingsafdeling. Du bliver en nøglespiller i den grønne omstilling og i udviklingen af nye produkter inden for brændstofhåndtering, betalingsløsninger og eMobility.
SARGO-HAMAG er historien om en sønderjysk virksomhed, der med flid og dygtighed har tilkæmpet sig en førende position inden for håndtering af brændstoffer, drivmidler og eMobility – et marked, der ellers domineres af globale giganter.
I over 80 år er HAMAG udviklet til et kompetencehus, der behersker hele processen fra idégenerering og prototype til færdigt produkt. Med in-house udvikling af mekanik, hardware og software samt egen produktion og service kan vi rådgive og servicere kunderne hele vejen. Produktporteføljen omfatter i dag blandt andet ladestandere, betalingsløsninger og øvrigt udstyr til den moderne servicestation – alt sammen fra fabrikken i Rødekro.
Læs mere på www.sargo-hamag.com
Som Head of Technology & Products får du det samlede ansvar for mekanisk udvikling, software og elektronik i én samlet afdeling. Du refererer til CTAO og indgår i HAMAGs ledergruppe, hvor opgaver, udfordringer og prioriteringer løbende drøftes.
Afdelingen udvikler og vedligeholder de mekaniske konstruktioner, elektroniske komponenter og softwareløsninger, der indgår i vores egenproducerede produkter, og fungerer desuden som second level support for serviceafdelingen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med salg, produktion, indkøb, service, finans og de øvrige funktioner.
Efter en nødvendig indkøringsperiode er din opgave at levere den overordnede ledelse og prioritering af projekter og opgaver og at definere handleplaner for afdelingen i tråd med virksomhedens strategi – så både kompetencer og applikationskendskab matcher fremtidens behov.
Du bliver en del af et agilt miljø med flad organisationsstruktur, uformel omgangstone og stor frihed til at påvirke eget arbejde. Du skal samtidig bygge bro mellem tre fagligheder og skabe den rette transition for et team, der er ved at blive samlet i en ny struktur.
Vi leder efter en stærk projektleder og leder, ikke nødvendigvis den dygtigste specialist. Du har bred teknisk forståelse og kan tale med både mekanik-, elektronik- og softwareudviklere, men det afgørende er, at du kan skabe overblik, prioritere og levere.
Uddannelse er ikke afgørende – du kan fx være ingeniør eller have en tilsvarende baggrund. Ledererfaring kombineret med teknisk forståelse og passion for den grønne omstilling er vigtigere.