Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
AKA-DanBox A/S søger en håndværksorienteret kollega til produktionen, der kan bygge og indrette træløsninger til transportbranchen ud fra kundens krav. Du arbejder med opbygning af konstruktioner og indretninger, montage efter tegninger og kundespecifikationer, og samarbejder tværfagligt med Produktion og Konstruktion & Udvikling.
Ingen specifik uddannelse er nødvendig. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og mulighed for 4-dages uge, plus oplæring i et uformelt
Er du typen, der kan lide at bygge, tilpasse og finde løsninger med hænderne – også selvom du ikke nødvendigvis er udlært håndværker? Hos AKA-DanBox søger vi en ny kollega til produktionen, hvor praktisk sans og håndværksmæssig snilde er vigtigere end en bestemt uddannelse.
Vi søger en kollega til vores produktion, hvor du kommer til at bygge specialopbygninger og indretninger i træ til transportbranchen. Nogle løsninger er så store, at man kan stå inde i dem – andre er så små, at der kun lige er plads til nøgler. Én ting er sikkert: Ikke to opgaver er ens, fordi alt bliver lavet efter kundens ønsker.
Hos os får du et arbejde, hvor håndværket er i centrum, og et miljø med gode arbejdsforhold og et godt kollegaskab.
AKA-DanBox A/S er en veletableret, familieejet produktionsvirksomhed med mere end 25 år i branchen. Vi producerer tanke, transportbokse, afdækningsløsninger og kundetilpassede opbygninger, primært til transportbranchen, men også i stigende grad til landbrug og entreprenørbranchen. Vi er kendt for høj kvalitet, fleksibilitet og individuelt tilpassede løsninger. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 40 medarbejdere og har base i Ansager. Læs mere på www.aka-danbox.dk .
AKA-DanBox er en virksomhed i vækst, hvor udvikling, godt håndværk og stærkt sammenhold går hånd i hånd. Derfor søger vi løbende nye medarbejdere til både vores smedeafdeling og finérafdeling.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med stor mangfoldighed og et stærkt fællesskab. Vores medarbejdere findes i alle aldersgrupper - fra unge til ældre, erfarne medarbejdere, og vi lægger stor vægt på gensidig respekt, hjælpsomhed og plads til forskelligheder. Her løfter vi i flok, hjælper hinanden i hverdagen og værdsætter den erfaring og personlighed, hver enkelt bringer med sig.
Vi er stolte af, at mange af vores medarbejdere bliver hos os i rigtig mange år. Flere har fejret både 10-, 20- og 25-års jubilæer, hvilket fortæller meget om kulturen og arbejdsmiljøet hos AKA-DanBox. Vi oplever også, at vi har et godt ry som arbejdsplads – noget vi arbejder hårdt for at leve op til hver eneste dag.
For os handler det ikke kun om produktion, men også om mennesker. Derfor tilbyder vi gode pensions- og sundhedsordninger og prioriterer rammer, hvor medarbejderne trives. Vores moderne produktionslokaler er lyse, rummelige og fyldt med dagslys fra store vinduespartier – noget mange af vores medarbejdere især sætter pris på i vintermånederne.
Hos AKA-DanBox findes der ingen traditionel serieproduktion. Vi producerer kundespecifikke løsninger, hvor ikke to opgaver er ens. Det betyder en varieret hverdag med spændende udfordringer, mulighed for at tænke kreativt og følelsen af at skabe noget unikt hver dag.