A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Handicapformidlingen søger handicaphjælper til en ung mand i Middelfart. Arbejdet omfatter personlig pleje, forflytninger med lift og ledsagelse til sociale aktiviteter i borgerens hjem og i fritiden.
Jobbet kræver kørekort B og gerne erfaring med handicapbil; tilpassede timer (21,5 timer/uge) med skiftende vagter, start hurtigst muligt. Ansættelsen sker i borgerens eget hjem.
LIDT OM MIG:
Jeg er en ung fyr på 23 år med muskelsvind.
Jeg bor hjemme hos mine forældre i et handicapvenligt hus i Middelfart og bruger el-kørestol. Jeg har begrænset kræfter i armene og har derfor brug for hjælp til en del praktiske ting i hverdagen.
JOBBESKRIVELSE:
Du kommer bl.a. til at hjælpe mig med:
Personlig pleje
Forflytninger med lift
Udspænding af muskler og led efter instruktion
Ledsagelse til sociale ting, fx koncerter, biograf, besøg hos venner m.m.
Lettere rengøring og almindelige huslige opgaver.
Hvem er du:
Jeg leder efter en hjælper, der:
Har et godt humør og kan tage tingene lidt, som de kommer
Møder andre mennesker med respekt og tager ansvar for sit arbejde
Er fleksibel og kan hjælpe med at tage vagter ved sygdom og ferie
Har situationsfornemmelse og kan respektere mit privatliv - også når du "bare er i baggrunden"
Trives med at arbejde i et privat hjem og være en del af hverdagen her.
Du skal være ok med hund - vi har en sød labrador
Du har kørekort og gerne erfaring med at køre handicapbil
Det er et plus, hvis du prioriterer at tage relevante vacciner i forbindelse med influenzasæsonen.
Tillid og kemi betyder meget, fordi vi kommer til at være sammen mange timer ad gangen. Det er vigtigt, at vi kan snakke sammen og have det hyggeligt - også på de mere stille dage.
Arbejdstider:
Du bliver en del af mit nuværende team på 4 hjælpere.
Arbejdstiden er p.t. hver mandag fra 7.00-23.00 samt hver anden fredag fra kl. 15.00-02.00.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
Kørekort B - gerne erfaring med at køre handicapbil
Startdato: Hurtigst muligt
Deltid: 21,5 time pr. uge
Sidste frist for ansøgning: 11.12.2026
Afholdelse af samtaler: Løbende
Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad - LINK
Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark.Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her .