Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Tvilum søger en Group Finance Manager til at lede koncernregnskab og være økonomisk sparringspartner for produktion, drift og salg. Du refererer til CFO og leder et samlet team på seks medarbejdere i Danmark og Polen.
Stillingen kræver stærk regnskabsforståelse i en koncern, erfaring med konsolidering og revision, samt evne til at omsætte tal til beslutninger i en international produktionsvirksomhed. Arbejdsstedet er Fårvang, med 15–20 rejsedage årligt.
Vil du have ansvaret for koncernens regnskab og samtidig være den økonomiske sparringspartner for produktion, drift og salg? Kan du lede på tværs af landegrænser og trives med både koncernregnskab og forretningsnær økonomi? Så er det dig, vi leder efter.
Vi søger en Group Finance Manager til vores hovedkontor i Fårvang. Du arbejder tæt sammen med vores CFO og du får ansvaret for månedsregnskab, koncernregnskab og revision, og du leder både vores Group Financial Controller og vores regnskabsteam i Polen, hvor den daglige bogføring foregår.
Ud over regnskabet har du ansvaret for standardkost, produktkalkulation og budget, og du følger op på tallene sammen med drift og salg hver måned. Du er dermed med til at sikre, at både ledelsen og resten af organisationen har et retvisende grundlag for deres beslutninger.
Tvilum er en af verdens førende producenter af easy to assemble møbler. Siden 1965 har vi udviklet og produceret funktionelle, prisvenlige og bæredygtige møbler til hjem over hele verden, fra garderober og skriveborde til reoler og stuemøbler. Vi har hovedkontor og produktion i Fårvang samt produktion i Polen, og hvert år producerer vi millioner af møbler, som sælges gennem førende møbelkæder, forhandlere og webshops globalt.
Vores kunder er professionelle B2B-kunder: store detailkæder og e-handelsvirksomheder, men også mange mindre forhandlere og webshops. De vælger os, fordi vi leverer store mængder i ensartet kvalitet, til tiden og til konkurrencedygtige priser.
Hos os er der kort fra idé til handling. Vi har en uformel omgangstone, et højt fagligt niveau og kolleger, der hjælper hinanden, når der er travlt.
Du refererer direkte til vores CFO og indgår i økonomifunktionens ledelse. Du har to direkte rapporterende:
Du får dermed ledelsesansvar for i alt seks medarbejdere fordelt på Danmark og Polen. Du sætter retningen, sikrer kvalitet og deadlines og er med til at udvikle teamets processer og kompetencer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted på vores hovedkontor i Fårvang. Da en stor del af regnskabsfunktionen ligger i Polen, skal du forvente 15-20 rejsedage årligt til vores polske enhed.
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med regnskab i en koncern, og at du har prøvet at lede andre. Du kan både dykke ned i detaljerne og løfte blikket, og du er lige så tryg i dialogen med en produktionschef som med revisor og CFO.
Du får en central lederstilling med stor indflydelse på, hvordan økonomifunktionen udvikler sig i en international produktionskoncern.
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt. Har du længere opsigelse, så søg alligevel, så finder vi en løsning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores CFO, Kristian Fog Jakobsen, på telefon +45 30 73 33 10, eller Laura Amanda Klindt Ejlertsen, Head of HR & Payroll, på telefon +45 21 78 34 15.
Vi glæder os til at høre fra dig.