Genopslag - Pædagog med hjerte for leg, relationer og børnefællesskaber søges til barselsvikariat

www.aalborg.dk

Aalborg

On-site

DKK 320,000 - 420,000

Part time

2 days ago
Be an early applicant

Get a reply from this employer

Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.

Get past ATS filters

Job summary

Børnehaven Juliane i Aalborg søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 32 timer om ugen. Stillingen tiltræder 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter, og arbejdet foregår i en tryg og aktiv hverdag i en hyggelig villa med tre aldersopdelte grupper.

Vi lægger vægt på relationer, inkluderende fællesskaber, og at pædagogikken kombinerer faglighed med leg. Du bliver en del af et stabilt team i Aalborg Kommunes fælles retning, med fokus på trivsel og faglig sparring.

Qualifications

  • Uddannet pædagog med relevant autorisation og erfaring.
  • Gerne kendskab til NEST, ICDP, Low Arousal eller neuropædagogik.
  • Mødestabil, fleksibel og villig til teamarbejde.

Responsibilities

  • Udøver pædagogisk arbejde i 3-6 års aldersgruppe og følger børns udvikling.
  • Bidrager til trygge rammer, leg, læring og inklusion i hverdagen.
  • Deltager i fælles udvikling og faglig sparring.

Education

Pædagoguddannelse

Job description

Genopslag - Pædagog med hjerte for leg, relationer og børnefællesskaber søges til barselsvikariat

Genopslag - Pædagog med hjerte for leg, relationer og børnefællesskaber søges til barselsvikariat

32 timer om ugen Børnehaven Juliane Dagtilbud Hasseris

Har du lyst til at være en betydningsfuld voksen i børns hverdag – og til at blive en del af en børnehave, hvor der både er højt til loftet, plads til grin og ambitioner på børnenes vegne?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Vi søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 32 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Børnehaven Juliane ligger i hjertet af Hasseris – i et hyggeligt villakvarter, hvor vores børnehave har til huse i en stor, charmerende villa med masser af sjæl.

Her er 59 børn fordelt på tre aldersopdelte basisgrupper. Huset er fyldt med små kroge, leg, liv og en hjemlig stemning, som vi holder meget af.

Vores legeplads er indrettet i en stor, gammel have med frugttræer, buske og masser af plads til at undersøge, bygge, bevæge sig, finde på og bare være. Vi er ude hver dag – året rundt. Vi har blandt andet fast fælles udedag hver uge og en fælles udeuge én gang om året.

Så hvis du synes, at en god pædagogisk hverdag også gerne må foregå med mudder på støvlerne, røde kinder og naturen lige uden for døren, så er du allerede godt på vej.

Hos os må pædagogik gerne være både faglig og sjov

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge, inkluderende fællesskaber, hvor de oplever sig set, forstået og betydningsfulde. Derfor arbejder vi med tydelige rammer og en genkendelig struktur, som skaber tryghed – samtidig med at der skal være plads til nysgerrighed, spontanitet, humor og leg.

Vi er optagede af relationer og af at forstå det, der ligger bag barnets adfærd. Vi arbejder blandt andet med mentaliserende og anerkendende tilgange, ICDP og Low Arousal, og vi er i gang med et NEST-forløb frem til sommeren 2027.

Som en del af Aalborg Kommunes fælles retning arbejder vi med Stærke Fællesskaber. For os betyder det blandt andet, at vi hele tiden undersøger, hvordan vi kan skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan være med – også når et barn har brug for noget andet eller mere end de fleste.

Vi er altså ikke færdige med at udvikle os. Og det håber vi heller ikke, du er.

Hvem håber vi, du er?

Vi leder efter dig, der:

er uddannet pædagog og har lyst til at bringe din faglighed aktivt i spil

møder børn med nysgerrighed, varme og respekt for deres perspektiv

kan skabe tydelige og trygge rammer – uden at glemme legen og humoren

har erfaring med, og lyst til at arbejde med børn fra 3-6 år og følge deres udvikling på tværs af aldersgrupper

brænder for at skabe inkluderende børnefællesskaber, hvor alle børn oplever, at de hører til

tager ansvar og både kan arbejde selvstændigt og som en del af et stærkt team

har lyst til faglig sparring, refleksion og fælles udvikling

er mødestabil og fleksibel

har lyst til at være aktiv – både ude, inde og sammen med børnene.

Måske har duarbejdet med NEST, ICDP, Low Arousal, neuropædagogik, sprogudvikling, pædagogisk idræt eller andet? Det er en fordel, men ikke et krav.

Det vigtigste for os er, at du har lyst til børnene, lyst til fællesskabet og lyst til at være en del af Juliane.

Hvad kan du glæde dig til?

Du bliver en del af en stabil, engageret og fagligt stærk personalegruppe, hvor vi:

hjælper hinanden og deler vores faglighed

har fokus på trivsel – både børnenes og de voksnes

tør være nysgerrige på vores egen praksis

prioriterer humor, varme og respekt

har lyst til at udvikle pædagogikken sammen

giver plads til, at medarbejdere bringer deres egne interesser og kompetencer i spil.

Har du en særlig interesse, må du meget gerne tage den med.

Måske elsker du at synge og spille musik. Måske fortæller du de bedste historier, kan trylle med kreative materialer eller synes, at en sav, en hammer og et stykke træ er det perfekte udgangspunkt for en pædagogisk aktivitet.

Måske er du naturmenneske, idrætsentusiast eller optaget af børns sprog.

Vi ser det som en styrke, når medarbejdere bringer det, de brænder for, ind i børnenes hverdag.

Skal vi møde hinanden?

Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, håber vi, du har lyst til at søge.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: https://boernehavenjuliane.aula.dk/

Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Vi glæder os til at læse din ansøgning – og måske byde dig velkommen i Juliane.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

AdresseHasserisvej 172
9000 Aalborg
Danmark

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Genopslag - Pædagog med hjerte for leg, relationer og børnefællesskaber søges til barselsvikariat
Genopslag - Pædagog med hjerte for leg, relationer og børnefællesskaber søges til barselsvikariat

Aalborg Kommune • Aalborg

On-site
DKK 300,000 - 420,000
Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat i Børnehaven Lundsgårdsgade
Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat i Børnehaven Lundsgårdsgade

www.aalborg.dk • Aalborg

On-site
DKK 205,000 - 296,000
Pædagog i børnehaven i Børnegården
Pædagog i børnehaven i Børnegården

Silkeborg Kommune • Silkeborg

On-site
DKK 340,000 - 420,000
Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat i Børnehaven Lundsgårdsgade
Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat i Børnehaven Lundsgårdsgade

Aalborg Kommune • Aalborg

On-site
DKK 193,000 - 303,000
Genopslag - Engageret og empatisk pædagog søges til Børnehuset Klokkervej i Åbyhøj
Genopslag - Engageret og empatisk pædagog søges til Børnehuset Klokkervej i Åbyhøj

Aarhus Kommune • Aarhus

On-site
DKK 334,800 - 446,400
Se her – en spændende jobmulighed for dig, der er pædagog og som har lyst til at blive en del af vores stærke arbejdsfællesskab og understøtte det gode børne(ude)liv i Børnehuset ved Skoven
Se her – en spændende jobmulighed for dig, der er pædagog og som har lyst til at blive en del af vores stærke arbejdsfællesskab og understøtte det gode børne(ude)liv i Børnehuset ved Skoven

Børnehuset ved Skoven • Aarhus

On-site
DKK 360,000 - 480,000
Tryg arbejdsplads
Erfaren personale
Omstillingsparat team
+3
Pædagogmedhjælper søges til Lille Højstrup Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup
Pædagogmedhjælper søges til Lille Højstrup Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup

Odense • Odense

Hybrid
DKK 290,000 - 379,000
Pædagoger på 37 timer til Børnehuset Huset
Pædagoger på 37 timer til Børnehuset Huset

Holbæk Kommune • Ringsted

On-site
DKK 330,000 - 420,000
Pædagog med hjerte for leg, relationer og stærke børnefællesskaber – er det dig?
Pædagog med hjerte for leg, relationer og stærke børnefællesskaber – er det dig?

Børnehuset ved Banen • Vejle

On-site
DKK 363,000 - 418,000
Fællesskab og humor
Gratis parkering tæt på
Faglig udvikling
+4
Pædagoger på 37 timer til Børnehuset Huset
Pædagoger på 37 timer til Børnehuset Huset

HOLB • Store Merløse

On-site
DKK 360,000 - 480,000
Top locations