Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C søger en erfaren teamleder til enheden Miljøvurdering og Plan. Du får ansvar for personaleledelse af ca. 10 medarbejdere og faglig ledelse af miljøvurderingsopgaver.
Du bliver en del af enheden ledelsesgruppe og bidrager til udvikling, samarbejde på tværs af styrelsen og tilvejebringelse af klare mål og høj faglig kvalitet i vores arbejde med natur, miljø og planlægning.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C
Er du en stærk personaleleder med interesse for miljø og natur? Har du lyst til at blive teamleder i et stærkt fagligt miljø, og vil du have ansvar for et team, der arbejder med miljøvurderinger i krydsfeltet mellem naturfaglighed og offentlig forvaltning? Så har du nu mulighed for at realisere det i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i enheden Miljøvurdering og Plan.
Enheden Miljøvurdering og Plan består af ca. 55 medarbejdere med stærke faglige kompetencer inden for miljø, natur, jura og planlægning. Enheden arbejder bl.a. med miljøvurderinger af statslige anlægsprojekter, hvor de potentielle påvirkninger af miljø og natur afdækkes og vurderes. Arbejdet omfatter fx vurderinger af påvirkninger af naturområder, beskyttede arter, vandmiljø og landskab. Vi sikrer som led heri kvalitet i de faglige og juridiske vurderinger af projekternes konsekvenser. Dertil kommer løbende, tværgående udviklingsprojekter om fx effektivisering af miljøvurderingsprocessen, nye vejledninger og regelændringer. Det skal ses på baggrund af, at enheden også har ansvaret for udvikling og forvaltning af lovgivning og vejledning på området, herunder regler om miljøvurdering og det åbne land. Enheden varetager desuden det statslige plantilsyn på tværs af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, dvs. tilsynet med, at kommunernes planlægning for arealanvendelse (kommuneplaner), regionernes råstofplanlægning og statslige udpegninger af energiparker lever op til nationale interesser, herunder inden for natur, skovrejsning, landskab, geologi og udtagning af lavbundsarealer. Arbejdet sker i tæt samarbejde med en bred kreds af aktører, herunder andre myndigheder og interesseorganisationer. Enheden har samtidig en løbende dialog med særligt kommuner og yder vejledning om gældende regler og praksis.
Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten som chefkonsulent med personaleansvar. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christina Korsgaard Andersen Dissing på tlf. 20 53 69 67.