Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Nordværk I/S søger en genbrugsvejleder til vores genbrugsplads i Aabybro. Du vil vejlede borgere og virksomheder om korrekt sortering af affald, være ambassadør for virksomheden og sikre, at pladsen fremstår indbydende og klar til kunderne. Stillingen kræver udadvendt tilgang, servicefokus og evne til at arbejde udendørs hele året.
Kendskab til computer og evt. truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.
Nordværk søger en genbrugsvejleder, der med engagement og godt humør vil tage del i arbejdet med at servicere borgere og virksomheder på vores genbrugsplads i Aabybro.
Vi er en virksomhed med over 650 medarbejdere, og en af kerneopgaverne er at drive genbrugspladser i Nordjylland. Vores primære mål er at sende mest muligt affald til genbrug og genanvendelse, og det er her, du kommer ind i billedet.
I stillingen vil du få arbejde på Nordværks genbrugsplads i Aabybro.
Som genbrugsvejleder har du, i tæt samarbejde med kollegerne på pladsen, ansvaret for at vejlede borgere og virksomheder omkring sortering af det affald, de afleverer på pladsen.
En arbejdsplads med god energi og en uformel tone, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på godt samarbejde. Vi har fokus på medarbejdertrivsel og et sundt arbejdsmiljø – både fysisk og socialt. Du får en grundig sidemandsoplæring, så du føler dig godt klædt på til dine opgaver.
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen, og der skal forventes arbejde i dag- og aftentimer samt weekender og helligdage.
Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis. Som en del af vores fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø har vi røgfri arbejdstid.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Ole Kjærsgaard Christensen, afdelingsleder genbrugspladser Jammerbugt kommune Mail: och@nordvaerk.dk
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 650 medarbejdere. Nordværk ønsker at være en sund og attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø.
I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling.
Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/