A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Adding Engineering søger en ingeniør med stærk erfaring inden for funktionel sikkerhed til vores kontor i Ballerup/Lokal omkring. Du rådgiver om sikkerhedsløsninger, udarbejder CE-dokumentation og gennemfører risikovurderinger i tæt dialog med kunder og projekter.
Du vil referere til afdelingslederen på den valgte lokation og arbejde sammen i et moderne, vækstdrevet miljø med fokus på trivsel og god arbejdsmiljø. Erfaring med CE/ATEX og engelsksproget kommunikation er en fordel.
Til Adding Engineerings kontorer i Ballerup, Vejle og Aalborg.
Vores kunde Adding Engineering er en landsdækkende ingeniørvirksomhed. Du tilbydes en spændende stilling i en moderne vækst virksomhed med stort fokus på medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø.
Du bliver tilknyttet kontoret på én af de 3 lokationer, hvilken det bliver, afhænger af din bopæl. Du refererer til afdelingslederen det pågældende sted.
Vi forestiller os, at du kan bidrage til et eller flere af punkterne nedenfor, men jobbet tilpasses til dig og din kompetenceprofil:
Rådgive om funktionel sikkerhed iht. IEC 61508, IEC 61511 og EN ISO 13849, herunder SIL- og PL-vurdering
Udarbejde CE-mærkningsdokumentation for maskin-, proces- eller energianlæg iht. maskin-, trykudstyrs- og ATEX-direktiverne
Udføre og dokumentere risikoanalyser og sikkerhedsfunktioner, fx LOPA, FMEA og FMEDA
Udarbejde ATEX-risikoanalyser, ATEX-APV’er og zoneklassificeringer
Evaluere og udforme sikkerhedsarkitektur og tekniske løsninger baseret på "fail-safe"-principper
Eventuelt rådgive om NIS 2-direktivet
Vi forestiller os, at du er ingeniøruddannet, maskinmester eller tilsvarende teknisk uddannet.
Du har solid erfaring med maskinsikkerhed og functional safety, gerne med certificering. Det er en fordel hvis du har erfaring med CE-mærkning, trykbærende udstyr, ATEX og regulerede industrier, hvor f.eks. GMP er gældende.
Som person er du udadvendt og imødekommende, og du er kendt for at være engageret og loyal, og at alting foregår på en ordentlig måde, er en vigtig parameter for dig. Du befinder dig godt i dialogen med kunder og trives både i teams og med individuelle opgaver.
Din evne til at opbygge netværk og gode relationer både internt og eksternt er ligeledes vigtig, da du får en del snitflader både i og uden for Adding Engineering.
Du mestrer dansk og engelsk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt og anvender IT værktøjer som en naturlig del af hverdagens arbejde.
Adding Engineering er 80 fastansatte medarbejdere fordelt på 3 lokationer, og arbejder hver dag med at gøre en forskel for kunderne. En overvejende del af opgaverne er indenfor den grønne omstilling.
Adding Engineering hjælper kunderne med at gennemføre deres projekter. Du kan derfor forvente et spændende og alsidigt job med mange forskelligartede opgaver, ligesom du bliver positivt udfordret både fagligt og personligt. Du bliver en del af en uformel organisation med en flad struktur og et stærkt fagligt miljø, hvor kolleger er gode til at hjælpe hinanden.
Du tilbydes gode og ordnede ansættelsesforhold, der udover en attraktiv løn, som matcher dine kvalifikationer, også rummer bl.a. pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning og yderligt en række personalegoder.
Bang Kristensen deltager i udvælgelsesprocessen.
Adding Engineering opbevarer din ansøgning i 12 måneder, men hvis du ikke er interesseret i det, vil vi bede dig om at skrive det i din ansøgning.
Adding Engineering er en konsulentvirksomhed, der løser en lang række forskelligartede tekniske opgaver og projektledelsesopgaver inden for proces- og maskinindustrien samt inden for den grønne omstilling.
Adding Engineering beskæftiger primært ingeniører, maskinmestre, automationsteknikere og konstruktører og assisterer kunder over hele verden, når de har behov for det. Kvalificeret arbejdskraft stilles til rådighed i kundernes organisation, og kan være tilknyttet i kortere eller længere perioder alt efter det specifikke behov.
Adding Engineering blev etableret i 2012, er velkonsolideret og 100 % dansk ejet.