Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Bankdata søger en forretningskonsulent, der kan bidrage til løsninger inden for markedsdata og kapitalmarkeder. I samarbejde med et agilt team skal du omsætte komplekse forretningsbehov til konkrete løsninger, der skaber værdi for bankerne.
Med ansvar for analyse, kvalitetssikring og dialog med interessenter, vil du opnå en central rolle. Din profil inkluderer erfaring fra finanssektoren, hvor kvalitet og samarbejdsevner er i fokus.
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem kapitalmarkeder og IT, hvor du er med til at sikre datakvalitet, skabe klarhed i komplekse behov og udvikle løsninger, som understøtter bankernes forretning? Hos Bankdata får du en chance for at bidrage til løsningerne og indgå i et tæt samarbejde med både forretning og udvikling.
Som forretningskonsulent bliver du en central del af vores markedsdata-domæne, hvor du hjælper med at omsætte komplekse forretningsbehov til konkrete løsninger, der skaber værdi for banker og deres kunder.
Du bliver en del af et agilt team bestående af forretningskonsulenter, udviklere og en Product Owner, som arbejder tæt sammen om at udvikle og vedligeholde løsninger inden for markedsdata og kapitalmarkeder. Teamet kombinerer solid domæneviden med et højt fagligt niveau og en kultur præget af samarbejde, videndeling og fælles ansvar for kvaliteten i vores leverancer.
I rollen forventes du at tage ejerskab for dine opgaver, føre analyserne frem og bidrage til at skabe struktur og transparens på tværs af interessenter. Du er med hele vejen – fra forståelsen af forretningsbehovet til kvalitetssikringen af den færdige løsning.
Som ansættende leder siger Nikolaj Nikolov:
Jeg lægger vægt på, at du ikke bare sidder og skriver krav – du er med hele vejen. Du er med til at forstå problemerne, udfordre løsningerne og sikre, at det faktisk virker i praksis. Vi arbejder med komplekse markedsdata og integrationer, så din rolle er vigtig for, at det hele hænger sammen – både teknisk og forretningsmæssigt.
Vi forestiller os, at du har erfaring med at bygge bro mellem forretning og IT og trives i miljøer, hvor kvalitet, samarbejde og kompleks problemløsning er en del af hverdagen.
Erfaring med markedsdata, reference data eller kapitalmarkeder er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, læringsorienteret og motiveret for at sætte dig ind i et komplekst domæne.
Hos Bankdata får du mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.
Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nikolaj Nikolov på nin@bankdata.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra dig.
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.