Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
AL Sydbank søger en Forretningskonsulent til at fungere som mellemled mellem rådgivere og udviklingsafdelingerne. Du beskriver behov til løsninger, sikrer at kreditsystemerne understøtter rådgivernes arbejde og deltager i både drift og udvikling af bankens produkter.
Du får en central placering i Kredit Forretningsudvikling sammen med 15 engagerede kollegaer, med fokus på faglighed, sparring og fælles mål om effektivitet og høj kvalitet.
Vi tilbyder dig et spændende og udviklende job, hvor du får en bred berøringsflade i organisationen – og mulighed for at præge både processer og it-løsninger i en afdeling, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
I vores afdeling er vi ansvarlige for bankens kreditsystemer og for at supportere rådgiverne i korrekt og effektiv brug heraf. En af vores kerneopgaver er at dykke ned i driftsproblemer, analysere dem, beskrive dem klart og fejlmelde dem – så vi hurtigt kan få systemerne tilbage på sporet.
Afdelingen spiller også en nøglerolle i samarbejdet med bankens centrale områder, hvor vi bidrager med tekniske kreditafklaringer, der skaber værdi og sikrer kvalitet i beslutningsgrundlaget.
I rollen som Forretningskonsulent får du en central placering mellem bankens rådgivere og udviklingsafdelingerne, hvor du kommer til at beskrive behov til løsninger og sikre, at kreditsystemerne understøtter rådgivernes daglige arbejde.
Jobbet består af både hotline-support og udvikling og der er mulighed for på sigt at tilpasse vægtningen af opgaver med afsæt i dine kompetencer. Du får mulighed for at præge både den daglige drift, men også udviklingen af bankens produkter og systemer. Dine input og indsigt bliver en vigtig del af den løbende forbedring og innovation, der skaber værdi for både kolleger og kunder.
Sammen med fem engagerede forretningskonsulenter bliver du en vigtig brik i et team, der glæder sig til at få dig med på holdet. Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen – og hvor vi løfter i flok.
Fra dag ét sørger vi for, at du får en god start. Du bliver mødt med åbne arme og får et struktureret introduktionsforløb, der giver dig både overblik og indsigt, så du hurtigt føler dig hjemme og godt klædt på til rollen.
Afdelingen er en del af Kredit Forretningsudvikling, hvor du vil få 15 dygtige kollegaer, som varetager opgaver inden for forretnings- og systemudvikling, samt support af bankens kreditsystemer.
Dine nøgleopgaver vil være:
Du har en solid bankfaglig baggrund og kendskab til bankens kreditsystemer. I din fremtidige rolle er det vigtigt, at du kan navigere rundt i komplekse systemer og forstå de faglige sammenhænge, der ligger bag.
Derudover er det en klar fordel, hvis du også,
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte teamleder Malene Toft Thornhal på tlf. 24492796.