Foreningskonsulent til Tennis og Padel

Afdeling: DGI Østjylland

Aarhus kommune

On-site

DKK 446,000 - 725,000

Part time

10 days ago

Get a reply from this employer

Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Betalt medarbejdermotion én gang om uげ

Job summary

DGI Østjylland søger en engageret konsulent til at understøtte tennis- og padelforeningerne i DGI Østjylland og nærliggende områder, tæt på Aarhus. Du bliver del af et erfarent team og arbejder for at udvikle og styrke frivillige miljøer og få endnu flere på banen.

Stillingen omfatter 30 timer om ugen, jobbet udføres primært på kontoret i Åbyhøj, og løn forhandles individuelt ud fra kvalifikationer. Fleksibilitet i arbejdstid og mulighed for opgaver uden for regionen.

Qualifications

  • Evne til at opbygge tætte relationer og netværk i foreningslivet.
  • Gode kommunikationsevner og mødefacilitering.
  • Erfaring med konsulentarbejde eller udviklingsopgaver foretrækkes.

Responsibilities

  • Skabe tætte relationer til tennis- og padelforeningerne og støtte dem i udvikling.
  • Lede møder og facilitere udviklingsforløb med foreningerne.
  • Rådgive foreningsledere i drift og udvikling.
  • Bidrage til tværregionalt samarbejde i DGI Østjylland og tennis/padelteamet.
  • Understøtte indsatser som Tennis Kids og Game-Set-Match-forløb og kursusaktiviteter for trænere og frivillige.
  • Bidrage til udviklingen af juniorpadel og træneruddannelse.

Job description

På banen handler det om at sætte bolden i spil. Udenfor banen handler det om at sætte mennesker i bevægelse.

Hos DGI tror vi på, at tennis og padel er meget mere end spil over nettet. Det er mødesteder, relationer og frivillige kræfter, der gør en forskel for mennesker hver eneste dag. Det er her, nye fællesskaber opstår, og lysten til at være aktiv får lov at vokse.

Vil du være med til at få endnu flere til at finde deres plads i fællesskabet? Så er dette muligvis dit drømmejob.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen den 4. januar 2027. En holdspiller med passion for foreningsliv og fællesskaber, som vil være tæt på tennis- og padelforeningerne og arbejde for at udvikle og styrke de frivillige miljøer og få endnu flere ind på banerne.

Hvordan ser jobbet ud?

Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt tennis- og padelteam på fire kolleger. Sammen har teamet ansvaret for at understøtte tennis- og padelforeningerne i DGI Vestjylland, DGI Nordjylland, DGI Østjylland og DGI Midtjylland. Teamet arbejder i et tæt regionalt samarbejde, og dine teamkollegaer vil arbejde fra henholdsvis Silkeborg og Aalborg, mens din hverdag vil have udgangspunkt i Aarhus.Sammen skal I bygge videre på DGI’s et nære samarbejde med tennis- og padelforeningerne, spille de frivillige gode og sætte retning for stærke, attraktive foreninger, som giver flere lyst til at gribe ketsjeren og blive en del af fællesskabet.Det handler om at sætte glæden ved tennis og padel i spil og øge lysten til at komme igen – som frivillig eller som udøver.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Skabe tætte relationer til tennis- og padelforeningerne og støtte dem i deres forenings- og aktivitetsudvikling
  • Lede møder og facilitere udviklingsforløb med foreningerne – for eksempel med henblik på at styrke foreningsledelse, lave brobygning, aftale kurser eller øge frivilliges engagement
  • Rådgive foreningsledere i både drift og udvikling
  • Bidrage aktivt til samarbejdet og den tværgående opgaveløsning i DGI Østjylland samt i det fælles tennis- og padelteam
  • Understøtte indsatser som Tennis Kids, Tennis i Skolen, Game-Set-Match-forløb samt kurser og inspiration for trænere og frivillige
  • Bidrage til udviklingen af juniorpadel, træneruddannelse, Game-Set-Match-forløb samt etablering af nye padelforeninger
Er du vores nye holdkammerat?

Vi leder efter dig, der:

  • får energi af at skabe relationer og naturligt griber telefonen for at ringe til foreninger
  • motiveres af at afdække behov og få ting til at ske
  • har faglig indsigt i tennis og padel og et bankende hjerte for foreningsliv og frivillighed
  • har fingeren på pulsen i det østjyske tennis- og padelmiljø og er nysgerrig på idrætternes udvikling
  • forstår de muligheder og udfordringer, en frivilligdrevet forening står med
  • deler DGI’s ambition om, at tennis og padel skal være sjove, motiverende og fællesskabende idrætter, som endnu flere kan være en del af gennem hele livet
  • har erfaring med konsulentarbejde eller andre relevante udviklings- og rådgivningsopgaver
  • arbejder struktureret og systematisk og trives med en høj grad af selvledelse
  • kan se styrken i et tæt og ligeværdigtteamsamarbejde med øvrige konsulenter og koordinatorer

Vi tør godt sige, at DGI Østjylland er blandt de bedste arbejdspladser i Danmark.

Vi er 44 idrætsglade og passionerede kolleger, som tripper for at høre om dine oplevelser i weekenden over frokosten, og samtidig tør udfordre dig i faglige drøftelser ved skrivebordet. Vi har et stærkt fagligt miljø, som bygger på kollegial sparring, teamsamarbejde og opgavedeling.

Et sundt fællesskab er vigtigt for os, og vi benytter enhver lejlighed til at styrke det. Eksempelvis dyrker vi en times betalt medarbejdermotion sammen én gang om ugen, som giver smil på læben – og mange gange også sved på panden.

Hos os er der stor indflydelse på egne opgaver inden for de aftalte rammer, og jobbet er fleksibelt ift. tilrettelæggelsen af arbejdstid. Det giver mulighed for overskud og en god balance i både arbejdsliv og privatliv, så vi kan være nærværende og stærke begge steder.

Arbejdssted: DGI Østjyllands kontor på Klamsagervej 19B, 1. tv., 8230 Åbyhøj.
Du vil også have arbejdsdage og løse konsulentopgaver uden for DGI Østjyllands område, som en del af de fælles opgaver i tennis- og padelteamet.

Arbejdstid: 30 timer om ugen. Du skal være indstillet på, at arbejdstiden også falder om aftenen og evt. i weekenden, hvor frivillige har mulighed for at mødes.

Løn forhandles individuelt og efter kvalifikationer.

Bliv en del af holdet

Ansøgningsfrist: 6. november 2026.

  • 1. runde den 16. november kl. 9.00-15.00
  • 2. runde den 25. november kl. 9.00-15.00

Der vil indgå opgaver til begge samtaler, og mellem de to runder udarbejdes en personlighedsprofil.

Ansættelse: 1. januar 2027

Spørgsmål?

Du har mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål vedr. stillingen ved at kontakte Mikkel Jung, afdelingsleder, på tlf. 60 70 82 40 eller Sarah Zacher-Gross, afdelingsleder på tlf. 61 77 89 01.

Lokation: Klamsagervej 19B, 1 tv, 8230 Åbyhøj, Denmark, 8230, Åbyhøj, Denmark

Jobkategori: Idræt, Projekt og udvikling

Kontaktperson: Mikkel Daniel Jung

DGI betragter mangfoldighed som en styrke. DGI opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

DGI hjælper foreningerne med at gøre en forskel, for det danske samfund, for idrætten og for dig. DGI er både en idrætsorganisation og en samfundsaktør. Vi har flere end 1,9 millioner medlemmer og har i mere end 150 år arbejdet for at gøre danskerne mere aktive.

Som idrætsorganisation får vi sammen med vores 6.700 foreninger og 180.000 frivillige ildsjæle danskerne ud i naturen og ind på banen, alle fra børn til seniorer, begyndere og rutinerede.

Samtidig ønsker DGI at spille en central rolle som samfundsaktør, både nationalt og lokalt sammen med vores 14 landsdelsforeninger, som er fordelt over hele landet. Vi har ambitiøse mål og vil i partnerskab med kommuner, fonde og det øvrige civilsamfund bidrage til at løse komplekse nationale problemstillinger, så endnu flere danskere kan blive stærkere og mere motiverede af at dyrke idræt i et fællesskab og være med i en forening.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

DGI Nordjylland søger fodboldkonsulent
DGI Nordjylland søger fodboldkonsulent

DGI • Aalborg

On-site
DKK 420,000 - 540,000
DGI Nordjylland søger fodboldkonsulent
DGI Nordjylland søger fodboldkonsulent

DGI • Aalborg

Hybrid
DKK 420,000 - 520,000
Betalt motionsordre
Hjemmearbejdsdage
Foreningskonsulent til Tennis og Padel
Foreningskonsulent til Tennis og Padel

DGI • Aarhus

On-site
DKK 300,000 - 360,000
Betalt medarbejdermotion 1 time/uge
Proaktiv pressemedarbejder til DGI
Proaktiv pressemedarbejder til DGI

Afdeling: Presse og medier • Vejle

On-site
DKK 420,000 - 520,000
Pensionsordning
Udviklingsmuligheder
Medarbejdermotion
+2
DGI Nordsjælland søger studerende til praktik eller virksomhedsprojekt for forår 2027 i afdelingen Foreningsrådgivning og Udvikling
DGI Nordsjælland søger studerende til praktik eller virksomhedsprojekt for forår 2027 i afdelingen Foreningsrådgivning og Udvikling

Afdeling: DGI Nordsjælland • Hillerød

On-site
DKK 89,000 - 134,000
Betalt transport
Hjemmearbejde mulig
Projektmedarbejder til DGI Sønderjylland
Projektmedarbejder til DGI Sønderjylland

DGI Medarbejdermotion • Toftlund

On-site
DKK 468,720 - 669,600
Betalt medarbejdermotion
Aktiv personaleforening
Foreningskonsulent: Byg stærke frivillige fællesskaber
Foreningskonsulent: Byg stærke frivillige fællesskaber

DGI • Aarhus

On-site
DKK 300,000 - 360,000
Betalt medarbejdermotion 1 time/uge
Foreningskonsulent – Tennis & Padel Fællesskabsdriver
Foreningskonsulent – Tennis & Padel Fællesskabsdriver

Afdeling: DGI Østjylland • Aarhus kommune

On-site
DKK 446,000 - 725,000
Betalt medarbejdermotion én gang om uげ
Vi søger sportskonsulent med eventerfaring til fitnessområdet
Vi søger sportskonsulent med eventerfaring til fitnessområdet

GymDanmark • Glostrup Kommune

Hybrid
DKK 420,000 - 520,000
Fleksible arbejdsforhold
Stor selvstændighed
Stærkt kollegaskab
+2
Badmintoninstruktør
Badmintoninstruktør

DGI • Denmark

On-site
DKK 207,000 - 344,000
En god tilføjelse til dit CV
Et (studie)-job, der har kæmpe værdi i
Mulighed for at deltage i instruktørsæ