Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Randstad Danmark søger en Embedded Firmware Engineer for EDT Europe ApS til kontoret i Skovlunde. Du vil udvikle og tilpasse firmware til MCU/MPU-baserede UMI-platforme og arbejde tæt med europæiske kunder og moderselskabet i Taiwan.
Rollen kræver stærk Embedded C/C++, erfaring med STM32 ARM og en grundlæggende elektronikforståelse. Vi tilbyder fleksibilitet, internationalt miljø og fokus på faglig stolthed.
Vil du udvikle fremtidens intelligente skærmløsninger og arbejde med embedded firmware i et internationalt miljø?
Randstad søger en passioneret Embedded Firmware Engineer for EDT Europe ApS til deres kontor i Skovlunde. Her bliver du en nøglespiller omkring udviklingen og tilpasningen af fremtidssikrede UMI- og HMI-løsninger i tæt dialog med europæiske kunder og moderselskabet i Taiwan.
Som Embedded Firmware Engineer bliver du en del af et alsidigt og fleksibelt team på 10-14 kolleger i et internationalt funderet miljø. Stillingen tilpasses din erfaring; hvad enten du medbringer mange års specialistviden eller kommer med friske, opdaterede kompetencer og en stærk faglig drivkraft, får du en central rolle i at udvikle, forbedre og tilpasse embedded firmware til MCU og MPU baserede UMI platforme.
Hverdagen tilbyder en høj grad af selvstændighed og frihed til at planlægge egne opgaver, hvor arbejdet spænder fra dyb kode dokumentation og teknisk sparring til elektronik- og hardware design.
Du brænder for at skabe effektive kodeløsninger tæt på hardwaren og trives med at løse komplekse tekniske problemstillinger. Som person besidder du et "can-do" mindset, er nysgerrig på nye teknologier og bevarer det gode humør – også når opgaverne er varierede. Du viser initiativ og arbejder selvstændigt og struktureret ud fra en team-ånd, samt tager et stærkt personligt ejerskab for dine opgaver og trives i en uformel kultur med frihed under ansvar.
EDT Europe ApS er det europæiske datterselskab af Emerging Display Technologies Corp. (EDT) som er en globalt førende udbyder af skærmløsninger og User Machine Interfaces (UMI), grundlagt i Taiwan i 1994. Virksomheden leverer avancerede og skræddersyede displaymoduler med kapacitiv berøringsteknologi, der integrerer dækglas, touchpaneler og indbyggede MCU-kort herunder deres Smart Embedded®-løsninger, som også omfatter software programmering og implementering. Derudover tilbydes fuld integration med indkapsling og test for at sikre at produktspecifikationer overholdes. Det meste heraf udføres på firmaets fabrikker, mens EDT Europe står for forretningsudvikling, design-evaluering og support til kunder og salgskanaler.
EDT har udviklet sig fra traditionelle HMI-komponenter til fremtidssikrede UMI-løsninger, som er designet til at fungere sammen med både mennesker, robotter og AI-systemer. Deres produktportefølje henvender sig udelukkende til professionelle B2B kunder og anvendes på tværs af en lang række industrier, herunder medicinsk udstyr, industri, automation, automotive og intelligente husholdningsapparater.
Det europæiske kontor er beliggende på Dyregårdsvej 2 i Skovlunde og består af et engageret og dynamisk team på 10-14 medarbejdere inden for administration, salg og rådgivning samt teknisk udvikling.
EDT Europe er kendetegnet ved en stærk faglig stolthed, højt kvalitetsfokus, agilitet og en uformel arbejdskultur båret af tillid, frihed og arbejdsglæde.
Disse videoklip fortæller lidt om virksomhedens fundament og markedsfokus: