Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
If søger en engageret finanselev til et toårigt program i Ballerup. Stillingen giver mulighed for varierende opgaver og tæt mentorsamarbejde for at styrke dine kompetencer inden for kundekontakt, rådgivning og branchens udvikling.
Du starter september 2027 og får en bred indføring i Ifs afdelinger gennem en turnus‑ordning med mulighed for karriereudvikling i Nordens største forsikringsselskab.
En uddannelse, der åbner døren til en verden af muligheder! Har du store ambitioner for din karriere og dit arbejdsliv? Er du samtidig motiveret for at lære nyt i praksis – og ikke kun på skolebænken? Så har du en fantastisk mulighed hos If – Nordens største skadeforsikringsselskab. Uanset hvilken retning du vælger, åbner elevtiden døren til mange spændende muligheder. Mange af vores ledere og topspecialister er startet som elever og har bygget videre hen ad vejen, f.eks. med ekstra uddannelse på Forsikringsakademiet. De er her selvfølgelig også stadig, fordi If bare er en virkelig god arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive.
Ifs forløb for finanselever er et gennemtænkt toårigt program med stor variation, masser af læring og en personlig mentor, som du kan sparre med. Når du begynder som elev hos os, har vi en fælles opgave: nemlig at få dig lært så meget som overhovedet muligt på de to år, som elevtiden varer. Vi har sammensat et forløb, der hele tiden bygger videre på dine kompetencer og opgaver, så du hele tiden udvikler dig. Uddannelsen veksler mellem arbejde i If og skoleundervisning. Du vil indgå i en turnusordning, og du vil blive tilknyttet flere afdelinger i løbet af din elevtid, hvilket giver dig et bredt kendskab til virksomheden og branchen, samtidig med at du har mulighed for at finde den rette hylde for dig. Når de to år er gået, er du godt rustet til at fortsætte din karriere i en af vores mange afdelinger – og til at fortsætte din udvikling, så du kan få opfyldt dine ambitioner.
Læs mere om at være finanselev i If - og hvordan du kan blive en del af et stærkt fællesskab, hvor udvikling og trivsel går hånd i hånd: Bliv finanselev i If.
Vi tilbyder Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som finanselev, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Hos If får du mere end bare en god løn – du får nemlig også adgang til en række attraktive medarbejderfordele:
For at få succes som finanselev i If, skal du trives i en udadvendt rolle og motiveres af direkte kundekontakt – vi taler og skriver nemlig med vores kunder hver dag. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at gøre en forskel i dialogen og skabe gode kundeoplevelser. Hos os går det stærkt, og du vil ofte have flere opgaver i gang samtidigt. Derfor er det en fordel, hvis du trives med tempo, variation og ansvar. I vores verden handler alting om kunderne og deres tilfredshed. Det betyder, at du også skal være modig, nysgerrig og have lyst til at lære nyt. For her sker nemlig altid noget nyt hos os: nye produkter, nye processer, nye systemer, nye kolleger – og nye muligheder for at udvikle dig. Vi tror på, at man skaber de bedste resultater sammen. Derfor lægger vi stor vægt på samarbejde, godt humør og et godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til at have det sjovt.
For at blive finanselev i If, er det et krav, at du har gennemført og bestået én af følgende ungdomsuddannelser med et flot resultat: HHX, HTX, HF, STX eller EUX.
Derudover er det en fordel, hvis du har erhvervserfaring med selvstændighed og ansvar – fx. som: Lærevikar Medarbejder i kundeservice eller callcenter Salgsassistent i detailhandel Eller hvis du har haft et længere udlandsophold eller dyrket sport på højt niveau
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.
Lokation: Ballerup Startdato: Start september 2027.
If is an insurance company that helps a lot, and many. 4.5 million customers in seven countries, to be fairly precise. In order to help a lot, it is of course a given that we also support and uplift each other, no matter who we are and where we come from. We give each other boost, trust, and space so that we can reach new heights, together. And everyone of us can come to work every day feeling insured of growth.