Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Tryg søger en Financial Partner i FP&A til at støtte direktionen og forretningen i at skabe finansielt overblik og beslutningsstøtte. Du får ansvar for analyser og bidrager til forecasting, planlægning og strategiske projekter.
Du arbejder tæt sammen med ledelsen og finansielle funktioner på tværs af Tryg og forventes at omsætte komplekse data til klare anbefalinger. Stillingen kræver en relevant kandidatuddannelse og mindst 4 års erfaring.
Vil du være med til at forme beslutningerne bag udviklingen af en af Nordens største virksomheder?
I FP&A arbejder vi tæt sammen med direktionen og forretningen for at skabe det finansielle overblik, der ligger til grund for Trygs finansielle retning og prioriteringer.
Vi søger en Financial Partner, som kan kombinere stærke analytiske evner med forretningsforståelse og skabe klarhed i komplekse problemstillinger. Du får eksponering mod ledelsen, ansvar og mulighed for at påvirke beslutninger på tværs af Tryg.
Som Financial Partner i FP&A bliver du en del af et team med en central rolle i Trygs finansielle styring og beslutningsstøtte. FP&A er en del af området Financial Performance & Group Reserving.
Vi arbejder i krydsfeltet mellem finans og forretning og bidrager til, at ledelsen har et klart billede af virksomhedens udvikling og de valg, der skal træffes. Opgaven er ikke blot at forklare udviklingen, men at forstå, hvad der driver den, og hvilke handlinger den kalder på.
Du får ansvar for analyser, processer og beslutningsoplæg med direkte betydning for Tryg.
Du motiveres af at forstå, hvad der driver udviklingen i en virksomhed, og af at omsætte indsigter til beslutninger og handling.
Du er analytisk stærk og god til hurtigt at skabe overblik over komplekse problemstillinger. Du ser sammenhænge, identificerer de væsentligste spørgsmål og formår at omsætte analyser til klare konklusioner, anbefalinger og næste skridt.
Samtidig trives du med ansvar og stor frihed. Du tager initiativ, skaber struktur omkring dit arbejde og får energi af at drive opgaver fra problemstilling til beslutning.
Vi forestiller os, at du:
Du har en relevant kandidatuddannelse inden for økonomi, finans, regnskab eller lignende.
FP&A er en del af Financial Performance & Group Reserving i CFO-området. Vi er et team på 8 medarbejdere med ansvar for den finansielle styring og interne rapportering på tværs af Tryg.
Vi arbejder tæt sammen med direktionen, CFO og forretningen for at skabe transparens, udfordre forventninger og sikre et stærkt beslutningsgrundlag for virksomhedens vigtigste prioriteringer.
Vores arbejde omfatter blandt andet forecasting, performanceopfølgning, finansiel planlægning, strategiske investeringer samt løbende udvikling af rapportering og beslutningsstøtte.
Du får en rolle tæt på centrale beslutninger med stor kontaktflade på tværs af organisationen. Rollen giver et unikt indblik i forretningen og mulighed for hurtigt at opbygge både finansiel og strategisk indsigt.
Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø, høj grad af tillid og dygtige kolleger, som udfordrer og udvikler hinanden.
Stillingen er placeret på Trygs hovedkontor i Ballerup.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, og når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.