Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
ProTruck A/S i Odder søger en regnskabsansvarlig/Controller, der bliver CFO’ens højre hånd og en central sparringspartner for økonomiteamet og resten af organisationen.
Du varetager regnskabsopgaver, likviditetsplanlægning og rapportering til ledelsen, og du bidrager til måneds- og årsafslutninger. Stillingen kræver solid regnskabsforståelse, selvstændighed og evne til at skabe overblik uden personaleledelse.
Bred og forretningsnær økonomistilling hos ProTruck A/S i Odder
ProTruck søger en regnskabsstærk og imødekommende profil, der bliver CFO’ens højre hånd og en central sparringspartner for økonomiteamet og resten af organisationen.
Du bliver en del af et meget velfungerende økonomiteam, hvor man har det godt sammen på kryds og tværs, hjælper hinanden og løfter i fællesskab. Teamet varetager en række centrale regnskabsområder, herunder debitor- og kreditorbogholderi samt controlling.
Du refererer til CFO Mai Ann Rosendahl og får en vigtig rolle som faglig go-to-person. Når Mai er optaget af møder og andre ledelsesopgaver, er du med til at skabe overblik, ro og fremdrift for kollegerne. Stillingen rummer ikke personaleansvar.
Du har en relevant økonomisk uddannelse og praktisk erfaring fra en bred økonomifunktion. Din nuværende titel kan eksempelvis være regnskabsansvarlig, controller, financial controller eller senior accountant. Det afgørende er, at du har en stærk regnskabsforståelse, kan arbejde selvstændigt og ikke er for fin til selv at tage fat på bogføringen.
Erfaring med likviditetsplanlægning og -styring er et krav. Erfaring med leasing er en fordel, ligesom forståelse for projektøkonomi og erfaring fra en handels- eller servicevirksomhed vil være relevant. Du kan være en erfaren profil eller yngre med den rette erfaring og modenhed.
Din personlighed er mindst lige så vigtig som din faglige rygsæk. Du er naturligt udadvendt og opsøgende på en rolig og tillidsvækkende måde. Du skaber let relationer og tager initiativ til dialog, når der er behov for det, men har samtidig situationsfornemmelse og respekt for, at andre også har brug for ro og fordybelse.
Du tager ansvar, følger op og bevarer overblikket, også når arbejdsdagen udvikler sig anderledes end planlagt. Samtidig trives du med at hjælpe andre og formidle din faglighed på en konstruktiv og jordnær måde.
ProTruck anvender Microsoft Dynamics 365 Business Central samt Excel og er langt i forberedelserne til en større opgradering til en cloudbaseret løsning. Selve projektet forventes igangsat ved udgangen af 2026 med implementering i løbet af første halvår 2027.
Din tilstedeværelse på kontoret i Odder er vigtig, fordi rollen skal være tilgængelig for kollegerne. Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 8.00–16.00, samtidig med at ProTruck lægger vægt på frihed under ansvar og på, at fritid som udgangspunkt er fritid.
ProTruck A/S sælger, udlejer og servicerer gaffeltrucks, intern transportmateriel, terminaltraktorer og specialmaskiner. Virksomheden repræsenterer blandt andet Cat Lift Trucks, Kalmar og Heli og har cirka 90 medarbejdere fordelt på afdelingerne i Odder og Ringsted samt udekørende serviceteknikere i hele Danmark.
Du tilbydes en alsidig nøgleposition med stor selvstændighed, tæt samarbejde med CFO’en og mulighed for at præge arbejdsgange og rapportering.