Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Sydvestjysk Sygehus søger en engageret sygeplejerske til Sengeafsnit C i Region Syddanmark. Afsnittet er præget af høj faglighed, godt kollegialt miljø og stærkt samarbejde, hvor du vil få en grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling.
Der tilbydes fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med stor fleksibilitet og indflydelse på din egen arbejdsplan. Der er supervision lokalt og på tværs af afsnittet samt mentorordning og mulighed for varierende vagter, inkl.
Kære kommende kollega på afsnit C
Jeg har søgt nye udfordringer, og derfor er min stilling nu ledig. Jeg har haft fornøjelsen af at være en del af afsnit C både under min praktik på 6. og 7. semester og efterfølgende som fastansat sygeplejerske.
Jeg kan love dig, at afsnit C er et sted præget af høj faglighed, skøn humor og et stærkt kollegialt fællesskab. Her er plads til faglig udvikling, sparring og gode grin i en hverdag, hvor vi løfter i flok.
Dbh. Natascha
Har du lyst til at arbejde et sted, hvor relationen til patienten, et stærkt tværfagligt samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd med tryghed og klare rammer? Så er du måske vores nye sygeplejerske i Sengeafsnit C – et retspsykiatrisk afsnit, hvor kompleksiteten er høj, men hvor mening, faglig udvikling og samarbejde fylder endnu mere. Hos os møder du et speciale, der ofte virker udfordrende udefra, men som rummer et arbejdsfællesskab præget af tydelige rammer, høj faglighed og et stærkt fokus på sikkerhed. Vi arbejder målrettet med at skabe de bedste forudsætninger for både patienter og medarbejdere, og vi prioriterer en grundig introduktion, løbende kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø.
Sengeafsnit C er et lukket og sikret subakut retspsykiatrisk sengeafsnit med 15 sengepladser. Vores patienter kan være anbringelsesdømte, varetægtssurrogatanbragte eller have en dom til behandling.
Vi leder ikke efter den perfekte kandidat – vi leder efter det rigtige menneske.
Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at gøre en forskel for mennesker med komplekse psykiatriske problemstillinger.
Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men ikke et krav.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellets område 32.26 løn pr. 1. 4. 2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
https://regionsyddanmark.dk/media/lknb5bwn/sundhedskartellet-overenskomst-32-17-1-l%C3%B8n-pr-1-4-2026.pdf
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lise 20 47 68 43 lsv@rsyd.dk
Ansøgningsfrist: 11. november 2026 kl. 23.59
Samtaler: den 25. november mellem 8 og 16
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Dine kommende kollegaer på Afsnit C