Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Københavns Kommune søger en familiebehandler til Din Sociale Indgang Amager. Stillingen fokuserer på systemisk tænkning, mentalisering og praksisnær indsats for børn, unge og familier med komplekse forhold.
Du arbejder tæt sammen med familier, kolleger og lokale partnere i en tværfaglig organisation og deltager i supervision og faglig sparring for at fremme tryghed, mestring og positive forandringer i barnets hverdag.
Vil du arbejde med familiebehandling, hvor faglighed, refleksion og praksis går hånd i hånd? Motiveres du af at indgå i professionelle, tidsafgrænsede arbejdsrelationer med børn, unge og familier – og bruge din faglighed målrettet til at skabe konkrete forandringer i komplekse livssituationer?
Så er det måske dig, vi søger som familiebehandler i Familiehuset under Din Sociale Indgang Amager.
Vi søger en familiebehandler, som har lyst til at arbejde systemisk, mentaliserende og praksisnært – i tæt samarbejde med familier, kolleger og lokale samarbejdspartnere.
Som familiebehandler i Din Sociale Indgang Amager varetager du familiebehandlingsopgaver efter barnets lov § 32 samt rådgivningsopgaver efter § 30. Indsatserne tilrettelægges i tæt samarbejde med børn, unge og deres familier og har fokus på trivsel, relationer og varig forandring.
Arbejdet foregår dér, hvor barnets og familiens udfordringer er – det kan være i hjemmet, dagtilbud, skole eller andre relevante arenaer. Stillingen indebærer derfor fleksibel arbejdstid, og du skal kunne se dig selv arbejde med både små børn og unge i alderen 0-18 år og deres forældre.
Målgruppen omfatter familier med komplekse problemstillinger, herunder
En vigtig del af opgaven er også praktisk-pædagogisk støtte. Det betyder, at vi arbejder side om side med familierne i hverdagen – og ikke er bange for at tage del i de helt konkrete opgaver, fx opvask, struktur i hverdagen eller andre praktiske gøremål, når det understøtter den pædagogiske indsats.
Som familiebehandler arbejder du med en helhedsorienteret og målrettet indsats, hvor opbygningen af en professionel arbejdsrelation til barnet, den unge og familien er central. Relationerne er tidsafgrænsede og har et tydeligt formål: at skabe et trygt og tillidsfuldt samarbejde, som understøtter familiens egen mestring, udvikling og forandring. Opgaverne spænder fra behandlende samtaler til mere praksisnære og støttende indsatser i familiens hverdag.
Dine opgaver omfatter blandt andet
Familiebehandlersindsatsen er forankret i Familiehuset under Din Sociale Indgang Amager. Familiehuset er et stort og mangfoldigt fagligt fællesskab med 66 medarbejdere, der tilsammen varetager en bred vifte af indsatser for børn, unge og familier. Her arbejder familiebehandlere, kontaktpersoner, psykologer og skolefraværskonsulenter tæt sammen med socialfaglige koordinatorer og ledelse bestående af teamledere og en afdelingsleder. Det tværfaglige samarbejde er en grundsten i vores hverdag og skaber mulighed for fælles refleksion, sparring og helhedsorienterede løsninger omkring familierne.
Vi arbejder med et fælles fagligt afsæt i systemisk tænkning og en mentaliserende tilgang i mødet med børn, unge og familier. Derudover er vi særligt optagede af
Vi er en arbejdsplads i løbende udvikling og sætter stor pris på nysgerrighed, refleksion og faglig dialog. Hos os er der plads til at stille spørgsmål – og vi ser det som en styrke, når vi udfordrer hinanden fagligt for at blive bedre sammen.
Vi forventer, at du
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og ud fra kvalifikationer. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Allan Gøtterf på 24 66 91 08 eller Susanne Tsoskunoglu på 24 21 17 65.
Adresse Borups Allé 177 2400 København Danmark