Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Tolstrup-Stenum Friskole søger en fagligt stærk skolepædagog til at styrke elevernes trivsel, læring og udvikling i en tryg og inkluderende skolehverdag. Stillingen forventes primært i skoletiden med pædagogisk støtte i undervisningen og tæt samarbejde med lærere samt resten af personalegruppen.
En mindre del af tiden er i ude-SFO'en Spiloppen, hvor overgange fra skole til fritid understøttes. Vi tilbyder 37 timer ugentligt, et engageret kollegialt miljø og mulighed for at præge skolens
Er du en faglig stærk skolepædagog, der brænder for børns trivsel, udvikling og deltagelse i forpligtende fællesskaber?
Har du blik for det enkelte barns behov og evnen til at omsætte din pædagogiske faglighed til handling?
Så er det måske dig, vi søger!
På Tolstrup-Stenum Friskole søger vi pga. stigende elevtal en engageret, tydelig og fagligt velfunderet skolepædagog, der kan bidrage til at skabe trygge, inkluderende og udviklende læringsmiljøer.
Vi leder efter en skolepædagog, der kan tage selvstændigt ansvar, arbejde målrettet med pædagogiske indsatser og indgå i et tæt fagligt samarbejde med skolens lærere og øvrige personale.
Som skolepædagog bliver du en vigtig del af skolens samlede arbejde med elevernes trivsel, læring og udvikling.
Langt størstedelen af din arbejdstid vil være placeret i skoledagen, hvor pædagogisk støtte i undervisningen er en central del af dine opgaver. Her skal du i tæt samarbejde med lærerne bidrage til at skabe gode deltagelsesmuligheder for eleverne. Det kan både handle om støtte til enkelte elever, mindre grupper og arbejdet med klassens samlede fællesskab.
En mindre del af stillingen vil være knyttet til vores ude-SFO, Spiloppen. Her bliver din primære opgave at understøtte en god og tryg overgang fra skoledagen til SFO-tiden. Du skal være med til at skabe kontinuitet, genkendelighed og sammenhæng for børnene, når skoledagen slutter, og fritidsdelen begynder.
Vi ønsker en skolepædagog, der har blik for barnets samlede dag og forstår betydningen af kendte voksne, tydelige rammer og trygge overgange.
Vi søger en skolepædagog med stærke relationskompetencer og en veludviklet pædagogisk værktøjskasse.
Vi forventer, at du:
At du er som skolepædagog ikke blot er en ekstra voksen i undervisningen, men en selvstændig fagperson med et tydeligt pædagogisk ansvar.
Du skal have fagligheden og erfaringen til at arbejde målrettet med børns trivsel og udvikling og kunne omsætte din viden til konkret pædagogisk praksis.
Vi søger en kollega, der kan arbejde både forebyggende og understøttende, og som bidrager til at skabe sammenhæng i børnenes hverdag.
Tolstrup-Stenum Friskole er en friskole, hvor vi ønsker at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld skolehverdag for vores elever.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i forpligtende fællesskaber, hvor de bliver mødt af tydelige, engagerede og nærværende voksne.
Vi vægter det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger og ser den pædagogiske faglighed som en vigtig del af skolens samlede arbejde med læring, udvikling og trivsel.
Stilling: Skolepædagog, 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse: 1/1-27 eller snarest muligt.
Vi glæder os til at høre, hvordan du med din erfaring, faglighed og personlighed kan bidrage til hverdagen på Tolstrup-Stenum Friskole.
AdresseTømmerbyvej 2
9700 Brønderslev
Danmark