Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Gladsaxe Kommune søger en faglig leder til Gladsaxe Skole med fritidspædagogisk baggrund. Du får en central rolle i at udvikle fritidspædagogikken og skabe en tydelig rød tråd gennem børnenes hele dag samt styrke samarbejdet mellem skole, SFO og klub.
Du bliver en del af et erfarent ledelsesteam, der hjælper hinanden og engagerer sig i tværfaglig skoleledelse. Vi lægger vægt på fællesskaber, struktur og ledelsesfællesskab, og du får mulighed for at præge stillingen og udvikle praksis sammen med
Vi leder efter dig, der kan skabe retning sammen med andre. Vær med til at give fritidspædagogikken en tydelig plads i skolens ledelse – og skabe endnu bedre sammenhæng mellem skole, SFO og klub
På Gladsaxe Skole søger vi en faglig leder med pædagogfaglig baggrund. Du får en central rolle i at udvikle fritidspædagogikken og i at skabe en stærk rød tråd gennem børnenes hele dag.
Du bliver en del af et erfarent ledelsesteam, hvor vi hjælper hinanden, sparrer tæt og tager fælles ansvar – også når noget er svært.
Hos os får du et lederjob, hvor fritidspædagogikken ikke er et appendiks til skolen, men en faglighed, vi ønsker tydeligt ind i ledelsen.
Du får også mulighed for at præge stillingen. Vi har en god idé om, hvad vi har brug for i fællesskabet – men vi er nysgerrige på, hvad netop du kommer med, og hvordan dine styrker kan udfolde sig hos os.
Du bliver leder for SFO og klub og får et særligt tværgående ansvar for fritidspædagogikken på Gladsaxe Skole.
Du vil blandt andet skulle:
Vi er et erfarent ledelsesteam, der sparrer tæt, følger op sammen og tager over for hinanden, når der er brug for det. Vi er handlekraftige og optagede af at se på vores egne handlemuligheder.
Vi prøver også at holde en ordentlig og munter stemning – for vi ved godt, at skoleledelse både kræver alvor, overblik og lidt humor i hverdagen.
I ledelsesteamet har vi både personaleansvar for bestemte områder og tværgående ledelsesopgaver. Dit særlige fokus bliver fritidspædagogikken og sammenhængen mellem skole, SFO og klub.
Du får en leder som giver dig råderum og lægger vægt at I er et hold. Du kan forvente både nysgerrige spørgsmål og opbakning.
Gladsaxe Skole er en lys og rar skole med børn og voksne, der ser hinanden. Det mærkes i hverdagen – også i noget så enkelt som, at børnene hilser og siger godmorgen.
Vi arbejder bevidst med fællesskaber, deltagelsesmuligheder og stærke relationer på tværs af klasser og årgange. Vi har fælles traditioner og aktiviteter, der binder skolen sammen.
I SFO og klub møder du mange medarbejdere, som har været her i mange år. Det giver stabilitet, erfaring og stærkt kendskab til børnene og hverdagen. Samtidig møder du medarbejdere, der gerne vil udvikle praksis, diskutere faglighed og bidrage med deres perspektiver.
Flere tidligere medarbejdere er vendt tilbage til Gladsaxe Skole efter at have prøvet noget andet. Vi oplever også, at praktikanter og vikarer søger tilbage eller får lyst til at uddanne sig inden for skole- og fritidsområdet. Det tager vi som et godt tegn.
Både klub og SFO tager aktiv del i de mange tværgående aktiviteter, der er for børnene på tværs i kommunen. Her er overskud til at bidrage til både de større og de mindre fællesskaber.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien .
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Der er ansøgningsfrist ca. 29. november 2026, og vi forventer at holde samtaler 7. december og 16. december. Begge dage fra kl. 13.00.
Det er planen, at du tiltræder 1. februar 2027.