Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Haderslev Kommune søger en socialrådgiver eller socialformidler til Myndighed Handicap og Socialpsykiatri. Du understøtter den daglige socialfaglige drift, fungerer som sparringspartner for kolleger og deltage i tværfagligt samarbejde.
Stillingen ligger i Haderslev Rådhus og lønnen følger grundløntrin 46, med mulighed for individuelle justeringer. Ansættelsens detaljer annonceres af lederen Karina Kjær.
Kan du sætte en stærk faglig retning og stå solidt i forandringer og uro? Så er det dig, vi leder efter til vores nyoprettede stilling.
Myndighed Handicap og Socialpsykiatri er en del af Social og Sundhed i Haderslev Kommune. I Social og Sundhed sætter ”Værdifuld Hverdag – hver dag” retningen. Alle mennesker har behov for at bestemme over eget liv og så vidt muligt leve et liv uafhængigt af kommunens hjælp. Vi tager udgangspunkt i det, der lige netop skaber en værdifuld hverdag for det enkelte menneske og hjælper dem, igennem de løsninger vi har og er ved at bygge.
Myndighed Handicap og Socialpsykiatri er Haderslev Kommunes myndighed for ansøgninger inden for kompenserende indsatser til borgere med handicap, psykiske lidelser eller social udsathed.
Vi samarbejder med borgerne og andre afdelinger om at facilitere velfærd og finde den bedst mulige løsning for den enkelte borger. Vi tror på, at vi er bedst, når vi skaber løsninger sammen.
Vi kan først og fremmest tilbyde dig et spændende, afvekslende, fagligt og krævende job, hvor du får lov til at sætte din faglighed forrest og tage et medansvar for den faglige retning i afdelingen.
Og så kan vi tilbyde meget mere end det, og det vil vi gerne fortælle mere om.
Derfor inviterer vi interesserede ansøgere til åbent hus, hvor du kan se vores arbejdsplads og høre mere om stillingen torsdag den 8. oktober 2026 fra kl. 15-17 på Haderslev Rådhus, indgang A.
Hvis du er interesseret i at hilse på os, se vores arbejdsplads og høre mere om stillingen håber vi, at du vil møde op på Rådhuset i Haderslev, hvor vi vil stå klar til at tage imod dig i Rådhusets forhal.
Din primære funktion er at understøtte den daglige socialfaglige drift i Myndighed Handicap og Socialpsykiatri samt at understøtte leder for Myndighed Handicap og Socialpsykiatri i forhold til det borgernære i myndighedsarbejdet.
Du vil være den primære sparringspartner for de socialfaglige medarbejdere omkring borgersagerne.
Du skal hjælpe de socialfaglige medarbejdere med at håndtere særligt komplekse borgerforløb, og du kan være 2. person på komplekse borgersager og støtte den socialfaglige medarbejder i sagsarbejdet, møder med borgeren/værger m.m.
Vi er en myndighedsafdeling, der løser opgaver i form af sagsbehandling, visitation og opfølgninger omkring borgere over 18 år med mentale og fysiske handicaps, der har medført en varig og betydelig nedsat fysisk og/eller mental funktionsevne, som betyder, at der er behov for kompensation for at kunne fungere i hverdagen.
Vores opgaver består af generel sagsbehandling i form af behandling af nye ansøgninger, mødeledelse, rådgivning, råd og vejledning, afklaring af behov og indsats, visitation, træffe afgørelser, iværksættelse og opfølgning af den rette hjælpeforanstaltning jf. Servicelovens §§ 84, 85, 97, 103, 104, 107, 108.
Vi er 23 medarbejdere i afdelingen, der fordeler sig således:
Vi er en afdeling med tillid til hinanden. I hverdagen kommer det til udtryk ved, at vi i høj grad bruger hinanden til faglig sparring og til faglige drøftelser.
Vi lægger vægt på, at vi har en ordentlig tone overfor hinanden. Åbenhed, nysgerrighed, anerkendende tilgang og loyalitet er nøgleordene for os.
Vi vil allerhelst bruge tiden og energien på de gode historier.
Vi har til huse på Haderslev Rådhus, hvor vi sidder tæt ved vores øvrige kolleger i Social og Sundhed.
Grundløn, trin 46, 43.570 kr. i måneden. Derudover kan deraftales individuelt mellem Haderslev Kommune og din faglige organisation på baggrund af erfaring og kvalifikationer.
Ved ansættelse indhenter vi straffeattest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder, Karina Kjær på telefon 21 54 46 67. Send gerne en SMS, så kan vi aftale et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen.
Vi afholder 1. samtale torsdag den 22. oktober 2026, og vi afholder 2. samtale tirsdag den 27. oktober 2026.
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.