A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Novo Nordisk A/S i Kalundborg søger faglærte medarbejdere til finishing og maskinelt arbejde tæt på produktionen. Du fejlfinder, reparerer og optimerer moderne line‑udstyr samtidig med at du dokumenterer indsatserne nøje og bidrager til løbende forbedringer.
Stillingen er fastansættelse med skifteholdsarbejde og en lønpakke der sikrer en attraktiv totalløsning inklusive pensionsbidrag og fritvalgskonto.
Din indflydelse begynder her
Som faglært medarbejder bliver du en vigtig del af Oral Pack i Finished Product Manufacturing Denmark. Her bruger du din tekniske faglighed til fejlfinding, reparation, justering og optimering af moderne, fuldautomatiske montage- og pakkelinjer.
Din indsats bidrager til, at udstyret kører sikkert, stabilt og effektivt, så produktionen kan opretholde en høj kvalitet. Du arbejder tæt på vores produktionsudstyr og er med til at finde holdbare løsninger på tekniske udfordringer samt skabe løbende forbedringer i et område med høj aktivitet og udvikling.
Du har en relevant faglært baggrund og trives med en praktisk og teknisk hverdag tæt på produktionen. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret, tager ansvar og har en løsningsorienteret tilgang til de opgaver, du møder.
Vi forestiller os, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med LEAN eller tilsvarende metoder og værktøjer. Du skal have lyst til at lære udstyret og processerne grundigt at kende og bidrage aktivt til løbende optimeringer.
Det kommer du til at arbejde med
Som faglært medarbejder får du en praktisk og teknisk arbejdsdag tæt på produktionen. Dine primære opgaver bliver at:
Du arbejder i et miljø reguleret af Good Manufacturing Practice (GMP), hvor kvalitet, orden og sporbarhed er afgørende for produktionen.
Dem kommer du til at arbejde sammen med
Du bliver en del af Oral Pack i Finished Product Manufacturing Denmark. Her arbejder vi med moderne montage- og pakkeudstyr i et område med høj aktivitet og fokus på stabil drift, høj kvalitet og løbende forbedringer.
Du bliver en del af et sammentømret og velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden med at få udstyret til at køre sikkert, stabilt og effektivt. Du får samtidig en bred kontaktflade til operatører, teknikere samt kolleger inden for produktionssupport, lager og kvalitetssikring. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at indgå aktivt i teamwork både i dit eget team og på tværs af organisationen.
Du kan forvente en teknisk og varieret arbejdsdag, hvor du arbejder tæt på produktionen og bruger din faglighed til at løse konkrete udfordringer. Du får mulighed for at lære produktionsudstyret og processerne grundigt at kende og bidrage til forbedringer af udstyrets drift, stabilitet og effektivitet.
Stillingen er en fastansættelse med skifteholdsarbejde.
Løn og goder
Timelønnen udgør 279,07 kr. og fastsættes i overensstemmelse med den gældende overenskomst.
Der tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, herunder en pensionsordning med aktuelt 12 % arbejdsgiverbidrag og 5 % medarbejderbidrag, en 11 % fritvalgskonto og 3,3 % feriegodtgørelse. Lønpakken kan desuden omfatte skifteholdstillæg og betaling for overarbejde.