Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Terma Group søger en faglært industritekniker til Metals/Titan i Grenaa, skiftende natskift og weekendskift. Stillingen kræver CNC-kompetencer, præcision og ansvarsfuldhed i en højteknologisk produktionsafdeling med fokus på flydele og titanemner.
Efter CNC-træning følger 3-måneders træningsforløb på dagskift sammen med erfarne kolleger. Aspirerende med fleksibilitet og teamånd opfordres til at ansøge.
Mangler du nye udfordringer, og har du lyst til at arbejde med avanceret produktionsudstyr? Her får du mulighed for at bruge din faglighed og arbejde med spændende produkter.
Vi står over for en spændende fremtid med betydelig vækst og krævende forandringer. Vi leverer avancerede teknologi og missionskritiske løsninger til forsvars- og rumfartsindustrien. Vores systemer skaber sikkerhed for mennesker på land, til søs og i luften. Vi søger i øjeblikket en Faglært Industritekniker med CNC-kendskab som vil blive en del af vores vækstrejse og bidrage til vores overordnede formål – at skabe sikkerhed for mennesker gennem avanceret teknologi.
Terma Aerostructures A/S i Grenaa er en af de førende leverandører af avancerede og unikke flystrukturer. Vi samarbejder med de største fabrikanter indenfor flyindustrien, og vi er leverandør til ”F-35/Joint Strike Fighter programmet”. Vi står overfor store og spændende forandringer med mange nye tekniske opgaver for at kunne tilpasse os vores kunders krav, herunder yderligere investering i nyt produktionsudstyr, bl.a. DMG.
Som vores nye Industritekniker til vores afdeling for ”Metal/Titan” på natskiftehold eller weekendskift 1, bliver du en del af et team, der pt. beskæftiger 38 engagerede medarbejdere, hvor der er stort råderum og højt til loftet. Det er et selvstændigt og ansvarsfuldt job, hvor der stilles krav til den enkeltes personlige og faglige kvalifikationer og færdigheder. Samtidig er der rigt med muligheder for et godt kollegaskab, og du bliver en del af en produktionsafdeling, der arbejder tæt sammen på tværs. Vi stræber efter, at det skal være sjovt at gå på arbejde, men vi arbejder ikke for sjov.
Natskiftehold: mandag–torsdag i tidsrummet: 21:45 – 06:15. Weekend1: fredag 13:30-01:30 og søndag kl. 18:00 06:00 mandag morgen.
Stillingen giver gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Inden du starter dit CNC-træningsforløb, får du grundlæggende og tilstrækkelig viden om vores Flow og produktkendskab. Herefter kommer du igennem dit 3 måneders CNC-træningsforløb, som forgår på dagskift med erfarne og dygtige kolleger.
Metal/Titan er en afdeling med meget højt præcisions produktionsudstyr med den nyeste teknologi indenfor fræser maskinbearbejdning i aluminiums- og titan komponenter.
Du kommunikerer sikkert på dansk og har en tilfredsstillende læseforståelse på engelsk – vi skal nok hjælpe dig i gang. Derudover søger vi også en ny kollega med følgende kvalifikationer:
Som person er du fleksibel, detaljeorienteret, ansvars- og kvalitetsbevidst. Du har gå-på-mod til at indgå i produktionsafdelingen, hvor der til tider kan være mange bolde i luften, og hvor der er behov for drive, omhyggelighed og overblik.
Hos Terma prioriterer vi vores medarbejderes trivsel og sørger for, at de bliver taget godt hånd om. Når du bliver en del af vores team, får du adgang til en række fordele, med fokus på sociale arrangementer, kulturelle oplevelser og din sundhed.
Udforsk karrieremuligheder med kolleger over hele verden.
Nyd godt af de fordele, der følger af vores overenskomst.
Massageordning, adgang til motionscenter.
Deltag i forskellige arrangementer såsom sportsaktiviteter og foredrag, eller bliv medlem af vores bogklub, cykelklub, vinklub, motorcykelklub og meget mere.
Vi er dedikerede til at skabe en mangfoldig, retfærdig, inkluderende og imødekommende arbejdsplads. Vores engagement i DEIB-principperne (Diversity, Equity, Inclusion and Belonging – mangfoldighed, retfærdighed, inklusion og samhørighed) betyder, at vi aktivt værdsætter og fejrer forskellige baggrunde, perspektiver og erfaringer. Vi bestræber os på at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere har lige muligheder for at få succes, føler sig respekterede og værdsatte, og oplever en ægte følelse af samhørighed.
For at understøtte en upartisk rekrutteringsproces opfordrer vi venligst ansøgere til at udelade personlige oplysninger såsom billeder og alder i deres ansøgninger.
Ansøgninger behandles løbende.
Du er velkommen til at kontakte ansættende leder på e-mail: JOHK@terma.com
Terma Group har hovedkontor i Danmark og er en højteknologisk virksomhed, der udvikler produkter og systemer til forsvars- og sikkerhedsformål uden for forsvaret. Dette omfatter kommando- og kontrolsystemer, radarsystemer, selvbeskyttelsessystemer til fly, rumteknologi samt flystrukturdele til luftfartsindustrien. TERMA | Allies in innovation