An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Silkeborg Kommune søger en udadvendt og teknisk stærk systemansvarlig, der får det daglige ansvar for Acadre. Du bliver bindeled mellem brugere, ESDH-ambassadører, superbrugere og leverandør samt IT-Centret og systemejeren.
Du sikrer, at Acadre fungerer stabilt, udvikles efter behov og formidler tekniske emner klart til forskellige målgrupper. Stillingen involverer daglig forvaltning, opdateringer, support og undervisning.
Vil du kombinere teknisk systemadministration med tæt kontakt til brugerne?
Silkeborg Kommune søger en udadvendt og teknisk stærk systemansvarlig, der får det daglige ansvar for administration, drift, support og videreudvikling af kommunens ESDH-system, Acadre. Du bliver det centrale bindeled mellem brugere, ESDH-ambassadører, superbrugere, leverandøren, IT-Centret og systemejeren.
Din hovedopgave er at sikre, at Acadre fungerer stabilt, anvendes korrekt og udvikles i takt med organisationens behov. Rollen kræver solid teknisk forståelse, men også evnen til at formidle, undervise og skabe et velfungerende samarbejde omkring systemet.
Desuden får du ansvar for at understøtte den fortsatte udvikling af Acadre gennem undervisning, dokumentation, datakvalitet, informationssikkerhed og rådgivning af ledelse og systemejer.
Du er systematisk, analytisk og nysgerrig på tekniske sammenhænge. Du tager ansvar, følger opgaver til dørs og bevarer overblikket, når flere parter skal bidrage til en løsning. Samtidig er du serviceminded og pædagogisk og møder brugerne i øjenhøjde.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Der er tale om en fastansættelse i Digitaliseringsteamet der er en del af IT-Centret i Silkeborg Kommune.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Koefoed, Leder af Digitalisering på 24 82 24 60.
Ansøgningsfrist søndag den 8. november.2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 17. november og opstart hurtigst muligt.
Lokation: Søvej 1, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om løn i Silkeborg Kommune via KRL
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega