Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Intern Service i Lolland Kommune søger 3 ernæringsassistenter til vores produktionskøkken i Nakskov. Du bliver en del af et team, der producerer mad til kantiner og børnehaver, med fokus på sund og nærende kost.
Du arbejder i tæt samarbejde, bidrager til den daglige produktion og fortsatte udvikling i køkkenet. Der er spændende rammer, faglige udviklingsmuligheder og en god arbejdsplads i en travl hverdag.
Bliver du motiveret af at producere mad til personalekantiner og børnehaver? Er du god til at tilpasse dig forandringer? Har du lyst til gode arbejdstider indenfor køkkenområdet? Er du klar på at blive en del af vores fantastiske team? Så er det nu du har chancen.
Intern Service i Lolland Kommune søger 3 engagerede ernæringsassistenter til vores produktionskøkken i Nakskov.
Intern Service er en del af sektor Ejendomme & Faciliteter. Sektoren varetager drift og udvikling af ejendomme og grønne områder, havne- og færgedrift, rengøring samt drift af kantine og køkken. Vi er ca. 110 medarbejdere ansat i Intern Service fordelt på kantine, køkken og 2 rengøringsteams fordelt i omåde Vest og Øst.
Køkken og kantine servicerer 400 medarbejdere der benytter kantinerne - også til mødeforplejning. Desuden står Intern Service for produktion af frokostordning til 8 børnehaver fra produktionskøkkenet i Nakskov, hvor der dagligt leveres frokostmåltider til omkring 500 børn.
Vi køkkenet og kantinerne vægter et sundt og nærende måltid højt, og arbejder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi arbejder efter værdierne i Lolland Kommune, som bygger på Tillid, Åbenhed, Fairness og Kompetence.
Vi søger 3 ernæringsassistenter, som alle trives i en omskiftelig hverdag og motiveres af at bidrage til den gode opgaveløsning i køkkenet. Du vil i tæt samarbejde med dine kollegaer få mulighed for at sætte et præg på produktionen af mad og den fortsatte udvikling i køkkenet.
I vores køkken møder du en alsidig og udfordrende hverdag, hvor vi mandag til fredag bidrager til at producere gode madoplevelser. Vi er gode kolleger, som hjælper hinanden i opgaveløsningen og bidrager til at gøre en forskel for både børn og voksne i Lolland Kommune.
Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Helga Nielsen på tlf. 30507797.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
Ansøgningsfristen er søndag d. 29/11-2026.
Samtaler afholdes i uge 50.
Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads
Helgenæsvej 10 4900 Nakskov Danmark