Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Køkken Lindehøj i Horsens Kommune søger ernæringsassistent eller anden madkunstner til at bidrage til daglig madproduktion for ældre borgere. Stillingen kræver fagligt baggrund og erfaring med at lave mad til mange i et storkøkken samt evne til kundehåndtering og samarbejde.
Du får en rummelig arbejdsplads, faste arbejdstider og mulighed for at bidrage til bæredygtighed og høj kvalitet i måltiderne.
Har du en kostfaglig baggrund, og brænder du for at gøre en forskel? Som ernæringsassistent i Køkken Lindehøj, bliver du en vigtig del af et større fællesskab, hvor alle bidrager til at skabe den bedst mulige madoplevelse for alle vores borgere.
Køkkenet producerer dagligt forplejning til ca. 200 ældre fordelt på plejeafdelinger, daghjem, Café samt mødeforplejning til diverse arrangementer. Derudover produceres og leveres madservice til ca. 550 borgere. Vi arbejder med mad, som matcher den danske madkultur og traditioner, hvilket betyder, at vi tilbereder mest muligt fra bunden og gerne af økologiske råvarer og med øje for bæredygtighed.
Vi er en god og rummelig arbejdsplads, hvor vi konstant arbejder målrettet med at forbedre kvaliteten i alle henseender. Vi har en travl hverdag og altid mange bolde i luften. Derfor søger vi en person med godt humør, som brænder for at lave velsmagende mad i samarbejde med motiverede kollegaer. Vi er en gruppe med forskellige fagligheder, herunder ernæringsassistenter, catere, kokke, men vores fælles tilgang er, at vi sammen kan mere end hver for sig.
Vi forestiller os, at du er faglært, eks. Ernæringsassistent, Cater eller Kok. Din uddannelsesbaggrund er dog ikke altafgørende. Det er derimod et krav, at du har solid erfaring med at lave mad til mange i et storkøkken. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring i kundehåndtering, da du vil skulle betjene og håndtere kunder.
En rummelig arbejdsplads, hvor humøret er højt, hvor der er plads til et godt grin, hvor der er frihed under ansvar og hvor vi løfter i fællesskab. Vi vægter fleksibilitet i arbejdslivet, selvfølgelig indenfor rammerne af en produktion. Dine arbejdstider er hovedsaligt mellem kl. 07:00 - 14:30, men der vil kunne forekomme vagter som indimellem først slutter senere på dagen. Der arbejdes hver 6. weekend fra kl. 07:00 - 14:30. Vi tilbyder en stilling med et ugentligt timeantal på 37 timer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Lindehøj Køkken. Daglig leder Stig Diederichsen tlf. 76293752. Samtaler vil forekomme i uge 44 og stillingen ønskes besat hurtigst muligt – sidste ansøgningsfrist er den -25.10-2026
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her . Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.