Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
If Skadesforsikring Erhverv søger en Erhvervsassurandør, der kombinerer service og rådgivning til eksisterende kunder med aktivt salg til nye erhvervskunder, både ved møder og telefon.
Du vil indgå i et stærkt team i Ballerup, mødes ugentligt og få et uddannelsesforløb samt adgang til hybrid arbejdsplads og attraktive forsikringsfordele.
Som Erhvervsassurandør hos If Skadesforsikring skal du have vores kundefokus og din egen performance til at balancere. Du ved derfor, hvordan du skaber, formidler og sælger de bedste forsikringsløsninger til vores erhvervskunder. Dit job vil bestå af en kombination af servicering og rådgivning af vores bestående kunder, men i høj grad også af din evne til at arbejde med salg til nye kunder. Det sker både ved fysiske møder og pr. telefon.
Ønsker du etstærkt brand på visitkortet og en professionel organisation i ryggen, så er If Skadesforsikring Erhverv den rette arbejdsplads for dig.
Jobbet som Erhvervsassurandør indeholder salg til nye og eksisterende erhvervskunder i segmentet 0-14 ansatte, samt salg af pension og privatforsikringer til indehaverne og dennes ansatte.
En typisk uge kunne se således ud: to dage på kontoret og tredage på landevejen. De to kontordage bruges på servicering af eksisterende kunder, udarbejdelse af tilbud, opfølgning på tilbud eller andre opgaver, der relaterer sig til salg og service til erhvervskunder. De resterende dage bruges på kundebesøg og andre salgsrelaterede opgaver.
Samtidig Med At Vi Stiller Høje Krav Til Dig Som Medarbejder, Forventer Vi Også, At Du Stiller Krav Til Os Som Arbejdsgiver. Her Er Nogle Af De Fordele, Du Får Ved At Arbejde Hos If
Du bliver en del af et stærkt og socialt team på 14 assurandører, hvor vi prioriterer både faglig sparring og det gode kollegaskab. Vi mødes ugentligt til teammøder på kontoret i Ballerup, og der er altid mulighed for at sparre – enten på kontoret eller spontant i bilen på vej til kundemøder.
Vi har det sjovt sammen og nyder at lave aktiviteter uden for arbejdstid, som padle og andre sociale aktiviteter. Kort sagt: Vi gider godt hinanden, og vi værdsætter fællesskabet lige så vel som det faglige samarbejde.
Du bliver desuden klædt godt på til opgaven, når du starter, og vil gennemgå et uddannelsesforløb med støtte og support fra dine kolleger.
I If har vi fokus på faglighed og performance. Vi forventer derfor, at du allerede har bevist dit værd i den finansielle branche og i dag bestrider et salgsjob, enten som assurandør, i et salgscenter - eller en kundeservicefunktion med fokus på salg.
Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Deadline for at søge er den 25. oktober 2026.
Lokation: Ballerup (hjemmekontor)
Start dato: 1. januar 2027.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Salgschef, Patrick Wrangel, på mobil 2475 7887 eller mail patrick.wrangel@if.dk.
Hos If Skadeforsikring ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.
Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger på internettet og sociale medier. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig!