Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Nordsjællands Hospital søger en autoriseret ergoterapeut til at udvikle og implementere rehabiliteringsforløb for borgere i Halsnæs.
Stillingen tilbyder tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, læger og øvrige faggrupper, og fokus på sammenhængende borgerforløb i et nyt regionalt tilbud.
Som følge af Sundhedsreformen overgår sundheds- og omsorgspladserne pr. 1. januar 2027 til regionalt ansvar og drift. Sundheds- og omsorgspladserne er målrettet borgere, som har behov for en intensiv sundhedsfaglig indsats såsom genoptræning, rehabilitering, observation, behandling og pleje, men som ikke har behov for indlæggelse på hospital.
Opgaven forankres på Nordsjællands Hospital i en ny organisatorisk enhed under Afdeling for Ældre- og Multisygdom og omfatter syv geografiske lokationer i Nordsjælland. I Halsnæs vil der være 18 sundheds- og omsorgspladser, beliggende i Søndergade 81A i Hundested.
Her skal vi samle stærke sundhedsfaglige og rehabiliterende indsatser omkring borgere med komplekse behov, og særligt for sundheds- og omsorgspladserne i Halsnæs, skal vi opbygge et helt nyt team af ergo- og fysioterapeuter. Du får derfor en unik mulighed for at være med til at præge udviklingen af et nyt regionalt tilbud og opbygningen af et stærkt teambaseret og tværfagligt miljø med fokus på det gode og sammenhængende borgerforløb.
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med tiltrædelse enten 1. december 2026 eller 1. januar 2027. Der vil til en start ikke være weekend- og helligdagsarbejde, men på sigt skal der være terapeuter til stede alle dage i dagtid.
Fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Klik på linket for at se aktuel startløn. https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Lisbet Lind, Chefterapeut på Nordsjællands Hospital. Tlf.: 29216602. Mail: lisbet.lind@regionh.dk
D. 19. november kl. 12.
Samtaler forventes afholdt d. 23. november.
Vi glæder os til at høre fra dig.