Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Svendborg Kommune søger en ergoterapeut til Ergo- og Fysioterapien i PPR Svendborg og Ærø. Stillingen er på 30 timer om ugen og starter den 1. januar 2027.
Arbejdet består primært af individuelle træningsopgaver på forskellige lokationer med en ugentlig dag på Langeland, hvilket indebærer noget kørsel. Vi er en lille, engageret gruppe af ergoterapeuter og fysioterapeuter, der samarbejder med skole, familie og eksterne fagpersoner.
Har du erfaring eller lyst til at arbejde indenfor børneområdet, og særligt børn med fysiske funktionsnedsættelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser? Er en anerkendende tilgang essentielt for dig? Så er det måske lige dig, vi leder efter!
PPR Svendborg og Ærø søger en ergoterapeut til Ergo-og Fysioterapien. Stillingen er på 30 timer ugentligt fra den 1. januar 2027. Dine arbejdsopgaver bliver som udgangspunkt individuelle træningsopgaver på forskellige lokationer og én dag ugentligt på Langeland, så du skal forvente en del kørsel.
Vi er 11 engagerede ergo- og fysioterapeuter samt vores fysioterapeutfaglige leder. Vores målgruppe er børn og unge i alderen 0 - 18 år, der har udfordringer med aktiv deltagelse i meningsfyldte aktiviteter samt krop, sansning og bevægelse i meget forskellig grad. Vi samarbejder med sundhedsplejersker, socialrådgivere, dagplejen, børnehaver, skoler og andre relevante eksterne samarbejdspartnere.
Vi er en del af en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads i PPR, som er organiseret i Skole og Uddannelse under Børn, Unge, Kultur og Fritid.
PPR består af et lederteam, administration og 54 medarbejdere fordelt mellem ergo- og fysioterapeuter, psykologer, logopæder, pædagogiske konsulenter ogDSA-konsulenter.
Vores kontor er på Ørbækvej 49, 5700 Svendborg, og vi har opgaver for Svendborg, Langeland og Ærø Kommune.
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.Du bliver ansat som selvtilrettelæggende ergoterapeut.Vi gør opmærksom på, atHR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 42.712 og 55.655 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Ansøgningsfristen er onsdag den4. november 2026 kl. 12.00, og ansættelsessamtalerbliver afholdt tirsdag d. 10. november 2026.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Kørekort: Villig til at bruge egen bil Almindelig bil (B)
AdresseØrbækvej, 49
5700 Svendborg
Danmark